Hold

The Old Danish word Hold can mean:

• no. 1) det at holde, over holdelse; helligdags hold, fasten, polegrims gang. Pallad, S. Ped. Skib. q3. — 2) underhold, særlig om at underholde kongen med følge, eller kongens embeds- mænd; riidher och godemend, som haffuer kronens lænn at skulle holle hans nadhe natlegher, ville huer af'thennum giffue hans nadhe et hundrett marck forr huer nats holld, thenum bør at holle ... oc icke heller be- sworres mett flerre netthers. holkt (1525). n. D. Mag. V. 103; at the ou strax wille beneffne, hworaff hans konn. mast skall vppeholle seg och hans nades dagelige folck, var alle hold vdholldne ere (1525). sst. V. 36; det hold, han skulde have høldt»o kgl. maj, i Rold, og som han ikke holdt: (1529). Khist. Saml. VIL 536; medens Annders Gage hagde veret riidefogit, tha hagde Annders Gag ladet vore bønnder ytthermere tynnge och holdt paa mett mere øll og unnderholdning at holle seg met (1857). Rosenv. G1. D. IL. 185. Smlgn. bøsse skytter- (u. busse), byskytter-, båds- mands, dyrskyttehold (u. djur) os,0 og konge-, nathold ndf. — 3) ind- hold, gehalt; allt thet sølff, som her i riget giord. er, skall nw. sælges for skelligt werd effter sin arbeidt oc holld vti thet fine sølf (1515). 2. Mag. IL 272. — 4) vagthold; som for sin egen søffnactighed forsømte si: vact oc huld. Vedel, Saxo. 227.— også om selve vagten; besætte porten met it sterckt hold. Vedel, Saxo82; der til met haffde de intet høj eller vact paa taarnet. sst. 439. særlig forpost, felt vagt; wy warm. i holl, ok hæsten worth. slagen wnder hannum. Romant. Digtn. IL 119. jeg ær nylege giorth till ryddere okær hid sender i holl. sst. TIL. 121» — Chr. Pedersen. V. 8129; 836 hwar som ær Philistines. hoold ællet skeethe. GI. D. Bib, 1. Sam. 104 ] anf. st.s. 598: hold. På først anf. st TIL. 270 er ordet forklaret som be hold (jvfr. bet. 10)), men den Jet givne udtydning må anses for mere passende, jvfr. holder 1) ndf. og baghold of. — 5) støtte; sætte hold under st lus. Moth. — 6) greb, hånd- jag. Moth. — 7) fasthed, bestand- Stormvind oc alle andre ting, som er Ju hold hus, B. For. IT 70. Bødno Siges: der er ingen h. i el. ved. — 8) lodet hannom ther till tinge, saa ahand ingen hold eller forhindring ville flere Juer Jull paa Michell Raai (155D. Rosenv., Gl. D. L 165. — 9) for- stoppelse; naturens hold, naar en vil giøre sit behoff oc kand icke. Col- ding, Dict. Herlov. — også i den tmånu brugelige betydning: smærte, sting; for ict oc for hald tha skalt fhu læse thættæ, Arnemagn. Hdskr. u, 187. 87.1-2; Grundtv., Følkev. »Å Gb: Colding, Bivmoel. 1998) — 10) baghold; ware the hannum meghet ugynstughe oc lawe i holdh eller satthe saath for haonum. Brandt, S34.36; det er best, at dw tager urigst part aff vort folk met dig oc læger dig i hold for vaare ender, Sge dem alle ihiel. sst. V. 17214de mend i Sichem bestilleds' it hold uuerst paa bierget oc røffuede dem. mlle. Dom. 9.25 (1550, 1607; 1647: leJaghold). — baghold. sst. v. 32, 35, 8 — 11) lejlighed; nar han sage sit hld ther til, tha skulle han lathe hindre megh (1515). D. Mag. V. 109; vicarius Juder styndum paa vnderlig rey, seer und sit hold, forsømmer sig ey. Dav. du(0: maanen) seer dit hold, for iorden Moder din du mørkner oc giør daaned, Hexnem. 173; naar han scer sit hold,s0 plager veed at plage. sst. 234; 150 band ser sig Kol med dennemr Misk anbinder. Bording. II. 92; seer ijer hold, at Jeppe og Laus det damn Nyerup, Viser f 16—15 56194 — 19) adkomst Moth. 6 isk lalds Aaunu: held; Byd- 6% VI. 176: lølde sy. hill: Seb. 3L: holt; Grimm, Wb,: halt samt A-,atter-, be-, for, fra-, gen-, hinder- Mk ovf. og ind-, mis-, op-, til- hold. ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚼᚮᛚᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Swedish.

• Old Norse - Cleasby & Vigfusson Dictionary
• Old Icelandic - Geir Zoëga's Dictionary
• Old Norwegian - Johan Fritzner's Dictionary
• Old Swedish - K.F Söderwall's Dictionary