Hofsindlø

The Old Danish word Hofsindlø can mean:

• no. ik. de samlede hofmænd, hird; han (2: Rolv Krage) word | hiæl slawin ok alt hans howsinnæ met hannum. n. D. Mag. V. 167; kuning Woldemar oc hans søn war fangus, oc there æyæt howsin for raedæ thæm. sst. V. 187; tha forsmoit Herodes hannom met hans houffsind. Luk. 23.1 (1524; 1550: hoffsinder; Chr. Peodorsen: hoff folk). Smlgn. æ. »v hofvasin(ne), seRietzu. hove; Ryd qvist. VI 191; ist. sinni og hussinde ndf. — Hofsind(er), no. fk. hofmand, hirdmand; thenne ræth. scal so with sto, som myn herres hofsynns ligge. Ro- senv., Gl. L. V. 35; (1643). sst. IV. 486; wælbyrdigh swen Jehan Oxs, wor hoffuesind. Dipl. Chr. I. 5 Erick Thymmesøn, wor elskelige hoffuwnd ov thienere (1465). D. Mag. IV. 9; (1576). sst. IL 134; (1498). sst. 3. R. III. 281; (1483). Geh. Ark. Årsb, II. 53; D. Mag. 3. BR. UL 281; ieg kalledæ myne hofsynver hvær wz seg. Rimkr. fi"; thet stwad ban tiæn myn herre for hoffsind- (1518) Suhm, Saml. IL. 1. 112; Thorbiorm Oxe vor naadigste herris hofsindet (1513). Rosenv., GI. D. I. 36, 145,- so180; da svarede hannem en hans hofsind. Chr. Pedersen. V. 70.0; 397.19; 449.56; (1595). n. D. Mag. V. 34; h. n. haffuer forsendt hans nades hoffzinder Jacob Rønnow. sst V. 292; Johan von Allefeld wor hoff- sinder. (1579). sst. I. 49; wore hoff- ssindere. sst. I. 12 hofisinder, læger s0 onde jurister, Herm. Weigere. 117; naar vnge hoffsinder gaflue sig først i kongens gaard at tiene, Vedel, Saxo. 34; en hans egen hoffsinder. sst. 235, 325; hoffsindere. sst. 39; hans kong. maiest, lod tage haanden aff Jacob Rønnow, hans hoffsinder. foHvitf. VII 133; wore hoffsindere dc andre worre hoffthjennere (1580). Kbhvns. Dipl. IV. 642; bleff strax weedlagdt aff konning. Rolffuis hofi- sindere, den trofaste Vighe. Lys- chand. 140; naar kunde hende, kon- ipgen med sine hoffsindere, tienere oe hæste den egn kunde giennem pas- sere. 4. Berntsen. I 96.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚼᚮᚠᛋᛁᚿᚦᛚᚯ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.