Hø(g)tid

The Old Danish word Hø(g)tid can mean:

• no hunk, højtid, høj- tidelighed, festlighed; sum en værthugh bryghgommæ kommær mot sin brudh mæth møghel høttidh. Lu cid. 55; hiolt same cappels vigils høt- tidh ... och sattæ met stor hvgtidk so lredzæns ark i sin stedb. Kristi Efterfølg, 188.1012; ther schal wære patrocinium och høftbiit met siungen; messe (1466). D. Mag. I 160: han skulle komme til then høghtid, Ro-øj- maat. Digtn. III. Ses (— høytid. Chr. Pedersen. V. 67): I, 51; theth ær berræn wor gudz høktidh, 2 Msb. 10 (GL D.Bib.; 1550: høytid); ieg gaar icke end nw vp til thendne høt-g (2: høid, jvfr. høttiden. sst. v 140.37). Joh. 7.s (1524; Chr. Pe- dersen: gaar op til denne bøgtil, iev vil icke eh nw gaa op til hende; høytiden. sst. v. 14); høgtider oc hellige dage (1551). Rosenv., Gl. L. IV. 237. — .særlig bryllup; then for soretine dag, paa huilke høgtiidt eller brølup skulle staa. Brandt.31826 hundrede poeter skreve vers til kejsero Gallieni brødre sønner, men nu seer mand, at vers bæres frem til ringere folkes høwid. P. Syv, Cimbr. Sprog. 134. Smlgn. Sch, u. L.: hochtit. Hos Moth tindes høtte særlig om høst gilde. Schlyter: hogatip; Lund: høtith; Molb. Diall.: høtte; Lyng- by, Sønderj. Sprl. 83 og tid ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚼᚯ(ᚵ)ᛏᛁᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.