Hjordvant

The Old Danish word Hjordvant can mean:

• to. vant til at gå i flok. Moth. — Hjørdehjærde, hjurde, hjorde), no. hyrde; mellom mynæ hiørdæ ok, thinæ hiorde. Gl. D. Bib. 1. Msb. 13.9; ok la sagdhe til hiørdenæ: brødre, hwæder æræ j. sst, 1. Msb. Y9.4; 2. Msb. 22 (1550: hyrder, hyrderne). — jen hierde. Romaut. Digtn. I. 9, 12 (= hyre sst. Il. 138); som een hiærde skil lam. De 15 Tegn f. Dommei, b4'. — hywrerne ware wagendisohiolde wachi offuer theris hiord. Luk 26; hyorder. Ef. 4.1 (1524; Chi Pedersen: hyrder); provwster, fø standere, hiwrder. Biskopper(n) Gensvar. 223"; Psalmebb. I. dk P. Eliesen. 232, 503; holle de sæ for andre fattige menniskis regerer, hiwrder oc forsønere. P. Laurent- sen, Om Præsteembede. af; Tavsen 10, 32; som englene oc miskt w hiwrderne hæden, Tavsen, De) Moseb. 23; lade de wåwolde Gu børn seg end noget forwilde, da komme de dog igjen oc torkendes dog wed hiurden. Tavsen, Post. sommerå 98; hiurder. sst. vinterd. 43; no quæg, som gick paa marcken vd hiurde oc tilsiun, Vedel, Saxo, 3%; pastor, hiurde. M. Pors, De ne mencl. 172 (Colding, Etyma 30887: hyrde); hyrde alias hiurde. Pop topp., Gramm. Dan. 162. — skal teg vorde Paris, tyn hiorde, D Skuesp. 75; Ranch. 278; der gå enn hiorde och voethit fee. Grundti,; Folkev. I. 240b (hiurdden. sst. I. 243; hlyrde. sst). Denne form er særlig jydsk, som Moth allerede frem- hæver; jvfr. Molb. Diall.; Var- ming. $ 82,5; 120. anm. — agasto, heste eller assen hyre. Vocab. 1514; falske predicanter och hyrer. Herm. Weigere. fort. 5. Smlgn. fårehjurde ov. og underhjurde ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚼᛁᚮᚱᚦᚠᛆᚿᛏ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.