Hjarte

The Old Danish word Hjarte can mean:

• no.
• 1) hjærte; nu kendehu mit hiarte. Hell. Kvinder; 24; ; sien prøwede han meg, at han skalle wide myn hiarthens grundb. Rimkr. c2"; ustadigt er hierthet. Hr. Mi- chael, 110; schulle wij christne all ssammen aff gandske hiarte fordomme thette mandat. Tavsen. 189, 14,3b:yn hiartens fryd, D. Skuesp. 49;, begiere de alworlig oc af hiaret. Kirkeordinans. e3= hiertet. Røram, Kirkelove. L 71; Grundti, Folkev. IL 286b; IV. 33b, 200 fk.; hun wor ond aff all sin. hierte. Chr. Pedersen. V. 440.30, 23; tit hierte skal brøste. Grundtv. Folke V. 21D. — fit.; edhre hierte. GI D Bib. Josv. 242; bøye vore hierte til hannem. 1 Kg. 8.56; alle hjerte. Herm. Weigere. 281; hierter. sst. 146. som haørdhe halsæ och forstovkedeiarter altid pleyæ at gøre. Biskop per(ne)s Gensvar. 0047; at alle gudttrøctige hiarter kunne stadtføsts, N Paliad., En alm. Form. 29,34 24. — i udtryk om mod; keyseren hadde goth hierthæ ok war troo ok en føltage orlogbs man. Bomani Digto. HL 69.0; 74 = Chr. Pe» dersen. V. 47.0; SLav; huilcken som gaff hannom modt och hiarte at strides)emod paffuen. n. Pallad. En alm Form. bl"; fatter de hierte oo sl! ryggerne sammens ov nederlagde de Ialianer. Hvitf. III 303; de fik hine til udi den vilde sø at pløye. Kingo, Cm V. anhang c3. — som kær- iegnende tillæg; forllad mig alle brød- — tu min hiertte aller-kierreste min, Grundtv., Folkev, IL 239h; men hvad har dog beveget dig! o hierte Gud og fader! Kingo, Faaimeb. 1699. 284; mit hierte noor. P. Syv, Ddv. Viser. 1695. 782 (i udg. 1784. T3E: hierte-noor); min hjærte mand (8 V). Moth Hyppigt hos

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚼᛁᛆᚱᛏᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.