Hikke

The Old Danish word Hikke can mean:

• go.
• 1) snappe efter vejret, hikke; haffuer noget men- niske fonget den siwge aff stor hede oc brynde, at ban hicker effter aanden, naar han skal drage hannem. Chr.uPedersen, Om Urtevand. 22. — nøsæ, singulto, bikkæ, sternuto. Små - stykker. 34.17 (som bemærket sst. 59, ere de Jat. ord ombyttede); sin- gultio, ieg hicker, Turson. Vocab. 334; Colding, Etymol. 1177 (sin- gultus, gispen, hickellse. sst.); Nuc- lens latinit. 1674 (singaltus, hikke, gear noget fra mennisket for hart, da | sst.) jfr. Steph., Nomencl, I. 246; er det it tegn til hitzighed udi legemet. | er hand (0: maven) formeget fuld, NM. Aalborg; Lægeb. 43; som sohicker, reber oc kaster hand op, Co- S. ; menius, Opladne Der. $ 292 (= singultit, t. sehlucket). (Efter sam- menhængen og de nærmere tilføjede ves ov querckebylder, saavel som oc- | forklaringer, må hikke på de anf. steder snarere siges at være brugt i nuv. bet. små 3 bet. 2), skønt singultire også har denne bet.); Grundtv., Folkev.L5b. sine vdrasbe ocsaa blest oc storm, near de idelige skrige lige som de he- kendes gode. Flemløs, Astrologia. $391; skrigendes hickede. sst. & 190. 5) hulke; ieg af grasd or hees og fukker. Kingo, Sjungek. II. 195; du golpe- græd oe hicked. Kingo, whVal Korn. 1; byler, klager, hicker, F. Naur. b5. Jfr. n. M. Pet. Lit- hist, slutningshæfte. V. Smlgn. Aasen: bikka rafine.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚼᛁᚴᚴᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.