Hexaem

The Old Danish word Hexaem can mean:

• 144; alle de kielne skalle raabe ofver mig med en samlet hand oe sige, B. Tot. III. 89. Smlgn. %. sv. tuka ined sampnudhe hand, se Schlyter. 260b; Grimm, Wb. IV. 2 360. — e) med stormer hånd, se stormer. — 11) om h. a) give om h. w1dr give Vil eje; hver, som Gud halfuer Ju och giflult noget om henderne, bør vdi sin siste tid at siffue voget vdi sit testamente til kireken. Pallad., Vi- "sitatsb. 139.1619. Smlgn. sv. få om hand. — b) tage om h. 0: tage ved Jånden, tage med sig; hand for- skød hans søster, toeg eu letfærdig gude om haanden ve rømde rjyet. P, Resen. 202, 287, Sml. tage v. somethndf. — 12) over h, ligge (være) ; s4 h 0: have overmagt, over- då; hedninge haflue været oc ere Joss christne i dette stike tast offuer haanden. Herm. Weigere. 101; som offte er oss offer hanud oc thuinnger saa all Israel. Ranch, 143; ligger om ufber bennden, prævalere aliewi. Colding, Diet. Horlov. (Steph., Nomenel. IL, 1113: tager jømmer, forind det kommer inden | overhaand); hand vdstod mange blodige slactnioger med keyserens feldt herre oc var hannem altid offter haanden..) 1Lysehand. 91. Smlgn. Sch. u. L. II. 1934: — 18) påh.
• 2) til, over, 4 bænde; om de ond dy pan skrunpe eri, san skulle de trængis Skotterne paa haand fr, end de komme aff landet. Vedel, Saxo. 28 (— in Sco- tos incideut. P.E. Mållers udg. 7%); paa det hand skulde komme en frem met paa haanden oc afflifais. sst. 66, 228, 476; tilskiekede Gud havnewmendnu de Suenske paa hender. sst.S: es snug suonnet kvin piv bond, thy leg bleff fanghen wdj in striidtt. Kortvending v. 960; hun gior effter popbeteus beralptugs soger føngen van haand. Ranch, 14; ieg skal fore dig dl dot lamel, som. dig kommer aldelg »orrig paa hanend. Grundtv., Folkev, 17. 352a; HIF. 331b. Smlen. isl. & hund og 4 hendr. — D) have på h.r mo: skulle i færd med; fck hand disse tidende, at foleket østen vdi landet vaar reist, oc haffde der en amden ny krig paa haunden. Vedel, Saxo. 517 (= unius jam exercitns victor alterum excepturus, P. E. Mål lers udg. 946). — tage på b. »: tage sig for; stolt Senilds syskende toge paa haund, de giffte deris søster i fremmede land. Grundtv., Folkev. 290. Smlgn, isl. taknst å hendr, — c) holde på ens D. 0: slutte sig til en. være på ens side; giorde han- nem it stort løffte, at hand vilde af falde fra Suend oc holde paa hans haand. Vedel, Saxo. 309: Sielund, som end da holt paa begge hender, »st. 312 (= tam sibi quam hosti divi- dua. P.E. Millers udg. 677); hand haffuer førd sig vdi en obenbare fejde greffue Gert og nogle andre førster,om hulde paa greffuens hannd. Vedel, Hundrede Viser. IL. nr. 41; der kong Edelred saa, at de af Lunden torde nu icke lenger bolde pas hans haand. Hvitf. I. 181. — d) på Fden (3dje) h. = med 2den (Bdje) h. Se ovf. 108); sechtis noger man her foræ vii wort lag, bøtæ, som ræt ær, æller werrie sik po thredie hende met wor broder. Suhm, Saml. I 2. 49. — e) på rene b. 0: på rede hånd; kong Send haffde da allting pas reene hender, oc strax da vinteren falt paa, da reiste hand. Vedel, Saxo. 328; w snaor hand vil en bygning forfærde, legger hand kalk oc steen samt lecter oc sparrer tilbaabe smuct pas hænderne reen ocvil derefterej snaabe, Hexnem. 6. — paa ræde hender. Colding, Ety- mol. 718. — e) på både (begge) h. 9: til begge sider; Roland hiog pa bode hender. Romant. Digt. III 86.3; 95.1; 168.26 — paa baade henderne. Chr. Pedersen. V. SØr; 6Du1-12; » paa baade hender. sst. V. 113.13 hand giorde sas storr ett mord, hand stof paa begi hende. Grundtvig, Folkev. V. 113n. Smlgn. isl. å bådar hendr. — 14) til b. a) 9: til, til gavn eller skade for, over; han hawer borig och mygel lande, som skatten tførær til hans handhe. Ro- mant. Digtv. IL 5; then høgelig vonde, ther oss nw daglige stander tihonde. sst. II. 176; somme the spredis oss hijd Gjl hand, oc somme the bleffue i Gudinxæ land, Rimkr. 23, på; nu haffoer ieg wondet soldanen den store seyer til hand. Chr. Peder- ken. V. 263.10; hende vaar komne visse tidinde til haande. Vedel, Saxo.57: adversus. vend mod mig, tilvend, til- haanden, Colding, Etymol. 1418; — gå (komme) til h. 0: hændes, ,sramme; huat euentyr kom thom alt til handæ. Romant. Digtn. IL 133; han sagde, som haonum var kommit til hunde. sst. I. 182; Chr. Pedersen V. 457.123 ver thom ganger till Eande stoer plaffue. D. Skuesp. 70; naar naagen wlycke kommer til haande. Herm. Weigere. 85"; bort alt ont at vende, som gik os før til hænde. Kingo, Psalmeb.65. — b) til rådighed for, syi ens magt; falde (gå) til h. 0: give sig under, underkaste sig; allæ landh, borth intijl Grekæn laa, the mwone meg then tijd tijl handbe gaa. Rimkr. d4', d4, b2, n3; alt rigt skulde gax hannem til hende. Vedel, | Saxo. 413; de vilde gierne talde | hannem til haande. sst. 170, 18; alt det konnge-riige Island, det ganget | dig till handt. Grundtv., Folken I. 22b; almuen paa Øelaud skalle hav ganget hans maj. til haande, medem det. slot Borckholm samt præstere!kulle endnu være gienstridige. n. D. Mag. HL 19. — hand geistlige oe wersslige halfde til sin hannd, san det var havnem let att giøre, samme herre 3 Dannemarckis crone att forskaile I Jammersm. 60. — hur hialt så mødom Gud til hænde. Hell. K vinder 81.» (hialt til h. 0: bevarede for); formanede Malmøes borgere at hølde dennem trolige til kong Christens haaudHvitf. VIIL 29. Smign. Aasen. 2634 — ær her noghz forglømt i blandk, tha sætther jeg ind tijl iheris hand, som bædræ kan draghe tijl mynue Rimkr, a2" (sætther t. h. 2: over lader), — nw ære Frankerigis ma ower wunnen, ok Frankerige ær uk nen till myn hand. Romant. Digt: MI. 1055 = Chr. Pedersen. V 72.s; hand haffde vondit hannem tål 2, haande mere end hundrede stedet. sst. V. 413 23. — være til h, 0: vært til rede; at thet got, som swo dat wærghelvse børn til hørær, bliuer vis til therres havd, nar the worde mynd- ighe (1443). Kbhvns. Dipl. L 168: suppeto, er til haandz. er tik rele Colding, Etymol. 926; Stepl Nomencl. IL 1351 (Nucleus li tinit. 1243: er forhasnde). — thom tilforne wore frij mend, ere m san besoorne Luther tilhande, P. Elie sen. 76. — ce) til troer h. 2: i eu varetægt, så at en skal svær til det; the gotze, som han igeu ladtet efiter sigh, skule til troeræ hand st tis under cen borgberis ghøme, Hu senv., Gl. L. V. 179; er kong icke cen weldig berre offuer nogbøirige, men een tilsiwns mand, thø haffuer annammet samme rige til tros hand. P. Eliesen. 113; (1597Roseuv., G1 D. II. 46; tog Bratt dennem oc antnordede dem to kemps til troer hende at opføde oc forum

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚼᚽᛋᛆᚽᛘ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Hexaem (II)
• Hexaem (III)
• Hexaem (IV)
• Hexaem (V)
• Hexaem (VI)
• Hexaem (VII)
• Hexaem (VIII)