Herlighed

The Old Danish word Herlighed can mean:

• no. hunk. 1) i nuv. bet. ; loffuet være herrens herlighed i hendissted. Ez. 3.2; ieg vil giffne dig deris herlighed, thi hun cr mig offuergiftnen, Luk. 4.6 (1550, 1607); hand icke avtede sin herlighed, icke misbrugede hende til hofferdighed. Tidemand,at Post. I. 115. — 2) rettighed; emod slig preuilegier och skolernisligheid och frihedt (1559). Rosenv., Gl. D. I. 271; deris handvereks folek med deris laug oc anden herlighed. P. Resen. 11. — 3) højhedsrer, herredømme; thenn enne gaardt [var vivet] for en messe, dog herlig- heden aff samme gaardt skulle uliffue hus arfivinger. Rosenv., Gl. D. Il. 27, 151, 288; hun paa huindis børnns vegnne baffuer sielff hørlighedenn affwøthe tuo gaarde (1567). sst. It. 37; (1596). sst. IV. 461; herligheden oc forsuarett af the prestegaarde, then schall bliffue hoss oss oc kronen (1541). Rørdam, Kirkelovo. I. 181, 199- 200; I. 242; Chr. Il. Hist. sup- plem. 87, 143; herredommet oc her- ligheden. aff then. christelige kircke skulde bliffue vdi Rom. Pallad., S. Ped. Skib. h6; af huilckenn sardtborgemester oc raadt haffuer anholditt sygh herlighedenn mett then wuisse affmifftt (1569). Fynske Aktstk. 143: haver uogen lod og deel med anden i bondegaard, sag at den eene haver landgielden og den anden her- ligheden. Chr. V. D. L. 5-3-24; 3-14-11. Smlgn. A. Berntsen, IL 78 fyd.; Theol. Tdskr. VI 2. 22- 38; Falkman, Kronans inkomst- er, I. 54-56, 87-98. Sch. u L.: herlicheit; Grimm, WD.: herrlichkeit 5) og forsvar 1) ovf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚼᚽᚱᛚᛁᚵᚼᚽᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.