Herjensøn

The Old Danish word Herjensøn can mean:

• 0. Hhoresøn (somskældsord), slet kark huo suo wil bort fare hemeligæ meth thet, han ær plechtigh j sælschap, tha sval han bliwe een selliwoxen hærgens- sø alle synæ daghe. n. D. Mag. VI. Bd; huo hin annen løchter eller kaller schalk eller hærgensøn. sst. VI. ST; hosom kaller sin gildbroder thyaf, trolvs aller herienssøn. Kofod, An- ther, Om. Gilder, Il; kaller man annen thiuf eller heriensøn. Rosenv., 61 L. V. 26.= horensen. sst. V. 39; un hyrvennsønn thaa blif thu theg.Grundty., Folkev. I. 244b = horen søm. sst. I, 248D. Medens overlev - stingen har fastholdt, at ordet be- tyder horesøn (jvfr. de 2 sidst anf. provesteder: smlgn. Suhm, Saml. I. 2. 138), har Sv. Grundtvig (se Folkev. III. 788—89) villet udlede mdets første del af Odins tilnavn: kerjan, smlgn. Schlyter: hæriansun, men det er med føje gjort gældende waf S. Bugge, se Grundtv., Folkev,IV. 752, at der ved den nævnte for- klaring alt for meget ses bort fra at. hergensone, se Sch. u L. Da tilmed lerje (hvad ej var bekendt for Bugge, se anf, st.), findes i Dansk (se ovf.), + utvivlsomt Bugges torklaring den sette, i det dog også han mener, det fra ni. optagne ord er bragt i førb. med herjan. — 2) halsen på; herén hane; han scal haffwe bærensønen, ther hanen wændher. P. Lolle. nr. 890 (= 1. qvi gallum gyrat, collum sibi jure reqvirat).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚼᚽᚱᛁᚽᚿᛋᚯᚿ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.