Hell

The Old Danish word Hell can mean:

• Kvinder, 13.-7 (= Matth. 26.13, 1524: huarsomhelst: Chr. Pe- derseu: hwor som helst); Roeschilde domkireke, huar samme hellige martyr laffuer nw een ewig amljndelse. P. Eliesen. 185; thet troldt, som haffde beslaghet then strandt, huar thet ofte irengde huert skib en mandt wdaff, sst.; huar brøst therpaa fyndes, thergange om saa moget, som rett er. Rosenv., G1. L. IV. 148, Smlyn. ehvar ovf. — 2) om graden, hvor; lwore iammerlig færd mwn the faa De 15 Tegn f. Dommed. bl; he- wijse, huore tacknemmelig samme pro- pletis hellighedt war hanwm. P. Elie- sen. 185; haffver Albrett Skell satt, hur møgitt Hunndslundt closters thien- uere skulle giifve till landgille, och hvor møgitt giesteri hver skall holle (1558). Rosenv., GI, D. HL. 226, 309; hure hart i baffuer værit tilsæt ynder stor sot. oe hure naadeligen Gud haffuer ophiulpen eder iwien. Vedel, Ligpr. o. Ingeb. Gylden- stj. a7. — 3) om måden, hvorledes; 5) spørg.; iegh veth ey, huor thet moa so væræ, atthu matæ gøme thom hærm. Romant. Digt. H. 140 — bure. so vensst. I 11; now mo i se keyser Karls homodh, hwr han rydher motth os. sst TIL 6L.2; hure. sst. 8.9; liwore. sst. 5.13, 83.6, 10 = huorledis. Chr. Pedersen. V. 42.11, 6.30, 6.5, 57.201 huor. 57.14: hurde han ther, hurie then vudhelig visdom tedhe sek alle. H. Suso. Tao; Rosenv., Gl L. V. 514; Hell. Kvinder, 62; før ieg Hjekpurt, hwor ther gatz om. Rimkr. c5; thet wort seth till oss selffte, hwore wii thet meth hanum batfue (1492). Rosenv. GI D. 1. 25; (1882). sst.203: huorledis. sst.; hwore wii met hanum (0: peber) sidhen fare medh, thet moo enghen wdhen lands man widhe:15101. D. Mag. TIL 173; hatfver i nw hørt, hor then kærling haffwer thøm sammen ført. D. Skuesp. 83; Ranch. 33; J. Saml. HU. 181; vi icke kand vide, hvorre derom er (1598). Secher, Rettertings D. 131. — b) henvis,; ey vforrætæ køpmænnene,»hure the fram kommæ eller til land eller til watn. Molb. 0. Peters, 58. Smlgn. sv. hurn (og om dettes oprind- else. Rydyvist. V. 135), ehuru. ehvarte) og ehvor ovf. samt ihvar ndf. — Hvor (som), bdo. hvis, såfremt: huor riigens raait thett icke nw siorde. tha war att befrycthe (1583). n. D. Mag. II. 202; hwar som nogett falder i theris øge pan ihen dag, tha lade sothe thet icke wdtage. Er. Roterod, En chr. foreen. e3; huor icke saa skeer, tha bør hann at betale fore xvm alne engelske. Rosenv., Gl. D. II. 30, 47; hvor det ikke skeer ... da skalt du vist vide (1594). Sul. Ny Saml. IIL. 42; vaare nær baade ihielslagne, hvor som hertug Woldemar haffde icke stillet den oprørske almme. Hvitt. IL 67; huor det san ieke skede,sat sagen der venligen vorder fordragen sst VIIL 163; var baade rigs-admi- ralen, rigsmarschallen og, hvor mig ret er. hr. Holger Wind. deroppe. Vaupell, Griffenfeld. H. 127, 134. Smln. Rydy vist. V, 173-714; 1 ubi og hvorom ndf. — Hvart (h(vjort), bio. 1) hvorhen; a) spørg.; theri kungør thu mik, huath iak war oc hwarth iak kom. Krist. Efterfølg, 100.15; hurt skal iegne mogh, til hwem skal iech ga. H. Suso, 26.94; han tog henne borthieg wiste eyhworth. Rimkr. ef"; hurth, sst. c2 (rim på borth); hweden kommær tw. æller hwort gaar tw. 1. Msb. 16.5 (1. D. Bib.; 1550, 1847); thet meignæ haff, thet gaar oe bort saa nederlig, at mæn wed ev hort. De 15 Tegn. Dommed. an; Chr. Pedersen. I. 8, 287; D. Skuesp. 108; P. Smed. 22; løb han da bort, ieg ved ey buort. Herm. Weigere. 13; Kortvend. v. 3249; Grundtv., Folkev, II. 21a; huort skal ieg da hen, at ieg kand tinde trøst. Tidemaud: Post. I. 29; hueden den 10kommer; oc huort den farer igien, er ieke at sige. Vedel, Den 90 Psalme., h3; huort nu, huort nu min lidle smutte. Dr. Hielpeløs. 21. — b) henvis.; vi skwle ganghe, huart somthu sændhær oss. Josva. 1.10 (g. D. Bib.; 1550 vg 1847: huort); Chr. Pedersen. 1. 248; Rosenv., Gl. L. IV, 46; paa det i kunde ledsage mig, huort ieg skal drage hen. 1. Kor. 16.6 » (Cir. Pedersen, 1550, 1647): saa lecker vort skib, huort wi oss wende (1538). D. Mag. IL 59; saa at huort Rysserne vende sig, da haffde de den grumme død i begge hender. Vedel, Saxo. 25; om ieg seor, bvort jog mon vas. Gerner, Hesiodus. 57. Swmlgn. »v. hvart (jvfr. Rydqvist. V. 139); ehvart ovf. og ihvart odf. — 3) hvorledes; til Gud allene min for- »hasbning staar, hvort det mig gaar. Psalmedigtn. I. 1963.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚼᚽᛚᛚ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Hell (I)
• Hell (II)
• Hell (III)
• Hell (V)
• Hell (VI)