Hel

The Old Danish word Hel can mean:

• to.
• 1) hel; age i hel vogn »; komme udskadt fra noget, have held med sig; thet ær gott ath oprhiem meth en hell woghen. Boursni. Digtn. IIL. 1077 (= Chr. Peder: sen. V. 73.2); the quedhe gierne fø wdenn saarriigh, som aghe wdj hele vogne thiill torriig, Kortvonding v. 982. Smlgn. isl. gott er beilum vagni heim at aka, se Eg|lss. kap. 38; Fm. S. [V. 364; VI 151; VIn. 188 — af h. 0: helt; de integro, aff ny heelt. Colding, Etymol. 1287. — »2) sund, rask, helbredt; om oghæ ær illæ slaghæt, tac uerbene 0% oc smør ughæn mæth, til thæs, at the æræ heel. Arnemagn. Hdskr. on 187. I47; wil heel oc usiwg, gyffvet, skiøt, affhænt haffwæ (1400). Molk o. Peters. 93,311; Hell. Kviuder. 4; GI. D. Bib. 1. Msb. 437; tå han wognæde, war han heel aff af sym sar. Romant. Digtn. HL 1413n. » = Chr Pedersen. V. 96.30; denm spise hør ey de huile. Psalmebb,H. 52 (rim på tuile); bliffuer oyet od borte, oc i bliffue heel, da haffue i end da en god fordeel. Herm. Weig- ere. 269" (— nt. worde gi hel. v. 6437); blef ieg skødt i mit venstre knæ og blef jeg ikke hel pan skibet. D. Mag. 3. R. 1. 258. — hyppig | onskende talemåder; Gud ladæ etherherr fare wæll och leffue budee hel oc sæll. Romant. Digtn. IL. 281, 26%; I. 274; kongen badh hannum hiel lewe. sst. I. 260; han bad them lewe hiel odk. seel. sst. I. 305; — liffue wel oc sek sst. IL 365.— hilsende el. lovprisente; hell Maria haffsens stierne. Psalme- digtn. I. IXa; heel, see thu kom ning. Gl. D. Bib. 2. Sam; 16. 18.8 (se Molb. Gloss.; Vulgata:osalve rex); hiel were i. Matth.2Xa; hiel were thu Luk. 126; Joh. 194. (1524; Chr. Pedersen: hil være! (dw); 1550: hel vere eder; hil ver. du; 1607: hil være eder (dig); w é vere du). Smlgn. Rydqvist. V. 208; - Fusegiddon, so. keibred, snod. / 5) sur vpa HE. belbrøpde allergøtz (1483). Geh. Ark. Arsb. IL 50; dem mere til døden end til hel- i brede. H. Smith, Vrtegaardt. k1346, a5 (udg. 1577: helbrede), — helbredhe, Brandt. 236 10; fly hanom7 sitt helbrede igienn (1549). D. Mag. ; &R. I. 328; jeg stoed op igien oc MW. helbrigde, se Ihre, Gloss. I. / Mb: Rydqvist. VI 184: helbrygdha. ) kan skaffe helbred; han har fuld / ged en hilbræds pose, see hvilcket kiud oc andet kram vor Jeppe liste/ ul posen fram. Ranch. 294; om jeg fask oc bilbridis pose. sst. 299, Her PÅ altså en madpose. Efter Moth — / øtdense.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚼᚽᛚ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Hel (I)