Hegelund

Old Danish Dictionary - hegelund

Meaning of Old Danish word "Hegelund", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Hegelund can mean:

Svsanna, 6; band (0: grev Johan) skulde haffue Lolland (mm) | part 2. rate Tohan kom her ind pas det hecte, Hvitf. IL 362; ieg lengtist aldrig till Skaane, siden jeg kk dett autde, att de haffde begynt den esk- ning, men de tog godset paa dett hegte (1600). D. Dax. HL 57 (Sk d.å. 2 wfor at få sikkerhed, Moth for- klarer på d. h.: | den hensigt. under den betingelse). — 4) o9srauskomer., iorlig MOt. Smign. Sehlyter: hækta og hækte: Seh. u. L.: hechte og med bensyn, til ombytningen af f og g. Rydqvist, IV. 249—50: lugt. stigt ndf. samt after og agter ovt. Jyfr. også draft 0 røg 1) sænD hOfe Av — Hægti mgo. 1) lægge bånd på, fange: aty : hand kand oss med then angill oc søde madkrog dess lystigere hegte oc fange. P. Eliesen, 76: then dieffuelsare, iher halfuer tha hevtet till eenijdt thennom, sst. 2: samme spring-ll i obennbarlig hal pas itt hundert faunne dybt udi dieris lis fare att haføs hoz, samitt ov klersiu ADD. Rosenv.. (HL D. 1. 267. — 2)- fængsle; Oluff Siigders vor hegthet for samme peninge (1357). Roseuv., G1.D. IL 184: (1572). Khist. Saml. VI. 343; hand bleff tredie ganz be- tagen oe da endelig hestet vdi stercht fengsel. Vedel, Saxo. 297; derfor halfne de mig plaget ov hectit. Here lund, Svsanna. 48. Smlgn. anhæfte. — 3) gå i borgen: for hvem de paa adskillige steder havde hægtet og sagtr god for støre summer penge (100S.. AAuher. Rettertings D. 1. 475: ære alieno obstringere, sætte sig eller anden i gield, heyte for anden i gieldsr sager. Colding, Etymol. 806. —h, sig 2: være sikker, stole pa: en hver sig midlertid om freden ej vilægte, til dræbning færdig siør. Bor-' ding. IL 181. — 4) holde, stå sig:the hwgge på hode hender so, arb»»enthet harsk kunne hegthæ for thøm. gemme (1586). Kbist, Saml. VI 6; Romant. Digtn. HL. 39.6 (== intedharnisk kunde holde for dem. Chr. Pedersen. V. Blu): feek han cu stor, stærk oxæ. for hennæ hevtæde hwerken hielm eller brøniæ, sst. UI 98. = Chr. Pedersen. V. 67; hans store pallstz, thz hæctedæ ey mere æn en lagen. Rimkr. i3; Vedel, Saxo. 211; skiøød hand sas stærke ligen, at der hægtede hverken harn- iske eller skiold for hans pile. Vedel, Svend Tjuvesk 144; thy syntis saa mange som grand y soll, for tenom kand hand intet hegtte. .D. Mag. 3. R. I. 148. — 5) mangle, være fejl? man prijsede then gerning i fyre land oc feste, ther war inthæ, som ther wed hectæ. Romant. Digtn. I. 305 (— thet war aff rhe gierninge bæstæ. sst. I. 305). Smlgn. Schlyter: hækts: Rietz: håkta; Sch. u. L.: hechten og indhægte ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚼᚽᚵᚽᛚᚢᚿᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

Abbreviations used:

g.: grad (gradus).

go.: gærningsord (verbum).

n.: norsk.

nt.: nedertysk.

t.: tysk.

æ.: ældre.