Hegelund

Old Danish Dictionary - hegelund

Meaning of Old Danish word "Hegelund", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Hegelund can mean:

Svsanna. 9. — hustro. Kingo, Sjungek. I 66, 121; IL 192; Kingo, Psalmeb. 234-36, 241 (— hustru, Psalmedigin. I 287, 94a), jvtr. P. Syv, Cimbr. Sprog. 61: hustru 9: huset tro. Den i P. Syv, Udv. Viser. 629 anførte forskæl, at en ridders kone kaldtes frue, menvæbners bustru, er vel af tvivlsom gyldighed. — 2) husmoder; jek Kir- stiva, Borquord van Hammels effther- leuersche, husfru i Køpmanhauen (1478). Kblvns. Dipl, I. 213; tha skulle de (9: tjenestefolk) seltfue det andsware fore Gud oc ike deriss hosbonde eller hwstrwge. Chr. Pedersen. IL 460; der hun nu saa, at hun hafle vad- fangit, actede hun sin hustru ringe modsig. 1 Msb. 16.4 (1550; Gl D. Bib.: trwæ); Pallad., Visitatsb. 30.1; 311, ir; ieg wor in fattig tienste pige … oc. giorde huad mig myn hustrw bødt. Kortvend. v. 3268. Smlgn. Molb. Diall. — (I Hibertz, Aktstk. om Ycbus I. 87 findes Knud Erkedegns losfru, der af udg. og Molb. i Gloss. J. 365 forklares som husholderske. At et så ofte forekommende ord en so enkelt gang skulde tindes i en afvig- ende betydning, synes mig meget usand- Synligt. Snarere står Erkedegn som tilnavn el. egennavn, ligesom endnu egn, præst m. fl. bruges. Et andet tvivlsomt tilfælde findes i A. Lar- sen, Optegnelser: vederkjender mig skyldig at være denne brevforer, Gesæamædrops datter, min kjære hwstrwgh, fyrretyve lybske mark (1480), men selve tillægget kære tyder på, at hustru(g) skal tages i sin sædv. bet.). — hustru; Herm. Weigere. 73. — hera, huus-wfme. Steph., Nomencl. I. 275; Nucl, latinit. 592. Smlgn. isl. his- freva; Lund: bosfrø; Tdskr. f. Fi- lol. n. R. IV. 34 flyd.; Ark. f. Filol 1. 40, 200 tud. 295 flyd. samt borger- hustru ovf. og med-, præstehøstru ndt.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚼᚽᚵᚽᛚᚢᚿᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

Abbreviations used:

et.: enkelttal (singularis).

g.: grad (gradus).

isl.: islandsk.

n.: norsk.

t.: tysk.