Hankærling

The Old Danish word Hankærling can mean:

• no. en kvindagtig mænd. Moth. Hand (hånd), vo. hunk. (= isl. hund). 1) hånd; sanete Marie Mag- dalene hand schall ewicht bliue i saneti Lucie kyrke, som hwn nw ær (1451). n. D. Mag. VI. 40; en annen rachte ther vdh syn hand, hwn. bleff ther sstecth al som en brand, Rimkr. h5'; hand tog om sin faders haand oc vilde vent hende fra Ephraims hoffuit. 1. Ms. 48.17 (1550, GI. D. Bib., 1607); Chr. Pedersen. I. 358; om thin høg band er tig orsage til fald, aff hug hende | Mattb: 5.30 (1594, Chr. Pedersen 1550, 1607); Josva. 4; I Kg. 184 Ordspr. 192: (1580, 1607); christen skal icke stedze lade hannden | op til at amamme oc knytte hende til naar hand skal gifte. Tidemand, Post. II. 94; Vedel, Saxo. 34; sam bliver hun dog toed. P. Syv. I 121. — fit. ; saadanne kunde alminde lig slibe oc vende oc haffue saa Jeg vdi baade hende. Herm. Weigerå 182; en: drengebarn, som haffde på sip hof—uit ligesom en stormbat oc? stickhandske paa sine hende. Jydske | Saml. V. 79. På førstnævnte sted tt vel den usædv. form valgt for rimsisskyld. Hænder er også i æ. Dsk. då sædv. fit, jvfr. Wimmer, Navnea Bøjn. 95; GI. D. Bib. 2. Msk 17.119123 Job. 20.27 (1524, Chr. Po: dersen, 1550). Se også ndf. — I aarom, i hynder. Khist, Saml. Vi | 464; hans hynder war murinde hwide Grundtv., Folkev. I. 405. Jydsk form, jvfr. Varming. $ 260. — 2) fange bh. på o: få magt med, li søgrebet; holdt alting. stille bos så selfø, til hand hafde fanget haand pi hertugerne. P. Resen. 201; Motå| — 3) da hånden gives til hekræftels på en indgåt overenskomst, hentyåt| mange udtryk hertil; få (have, tagå sin h. igen o: blive løst af et tjenesteforhold el. en forpligt- else; lofve, at hand icke skulde be- sifve sig udi nogen andens herris tie»siste, før hand fick sin hand ye hos hans kongl. mayestut. P. Hesck 330. — wij wijlle gernæ haffue wa hannd ygen saa eerlige, som wij balle ragt hinde fraa oss (1535). n. D. Mag V. 228; ieg tiener min herre kunst, hafide jeg eckon der min haand igen i skulle vel find" en trofaste ven Ranch. 47. — en skriftlig afregnint | som dem imellem var gangen undsøo Jens Bangs haand, hvilken han gjær vilde bave tilstede og have sin hans derfra igjen. Wulff, Jens Bav 91 (her bet. hånd vel nærmest under- skrift). — Hans Lauritzen schall vere real Oues Geniste, fore havde , degde tagit. sine handt igien aff hr. … fe Krumpen (1568). Rosen, Gl — 0. HL 66,77; begierendis, hand vilde / giflue deunem leyde at soge deris ret7 leme, at tage deris hand igien hos / sluge sin haand igien. P. Resen. rer; kong Dauid / ederhaanden igen. Ranch. 84; — skaffe / igen fra: Frands Brockenhus, til hvoa ie siv at bliffuv. lstede oh fa sier iomtene ut sete bugen We Jaund frå sig (1648). Geh. Ark. jen Abraham Wuchter haanden (or oss de damme ga Abrsham Wucbter fuld- mdsAaen så kald for sld den ørne -pert (1665). D. Saml. I. 308. — se Jens (viis strneht basndlien fra sigh att skall være byens thiener Sulen. Sob. u L. 1. 192as042 — jøe h. af 0: modtage ens hånd Hl bekræftelse; der kongen nu je sig af vere iryg, for hmielfalde faget hannden af ve, som Hingofengene, Hviti I. 121; bans kong. ja led inen hammden uk Jacob Kømow, at hand skulde vere bisp "en Audencen shausrie, 55 VIL m133. Smlgn. Sch. u. L. II. 192.09. — 3) hånd skal hånd få 0: den (mod- jtagende) hånd skal gengive den givende (det modtagne), mod- tageren skal svare til det mod- tagne; hand scal hand faa. eller svuvndk meensvwerie. P. Lolle vr. 91 (= aut. os perjurat, manus aut manv data reddat); sette udi alle rette, om thend, som lonner bort, skall kretiue anden, end then, hand lonner thett, oh haand sehal havnd fur (1590). Rosenv., Gl. D. IV. 218; som hes bøer haand fase, J. H. da at svesete hans kappe hos n. P., som hand dend haffer betroed (1668). Matzen, hammem. Hvitf. IX. hl"; hand burde, | Panteret. 6. Smlen. Stemann, jom det sig en krjgs-mand eignede, | Retshist. 492; ev. hand senl bonde selia, Schlyter. XIII 260b; V. 278: 138. — give h. igen 0: løse fra en wnt. hant scal hant waren (56 Suk, 6. L. HL. 191b,536, jvfr. Grimm, Wb. IV. 9. 352 og få 2) ovf. (u. fange). en sin hånd igen 9: skaffe eu lust | — B) af h. 21 ud af os magt; vid fra en forpligtelse; fordi han ikke | ringe forseelse gick Engeland de Danske davde skuffet dem deres hånd og segl | slet af bavnde. Lyschand. 204.em Smlgn. is af hendi og fra hånde) de havde sagt god for ham for 2000 | ndf, — 6) for hånde (hænder) a) have diller (1604). Secher, Rettertings | (tage sig) for h. 9: have (tage sig) D.481. — række (strække) h. fra sig | for, (på); haffde for hender åt VILD give hånden til bekræftelse; » self scrifiue en tydsk grammaticam, Mudes uogen for anden misgierning | Vedel, Hundrede Viser. fort. at; leskylt, da bør on adelsmand at recke | forrederi, som de onde emod de fromme forhender bufine, gore sv hele Uermlseru, (7: hand ep om gæck, siu ser Jade en af sine venner recke | tager for haand det, han ioselunde tuldkomme kand. sst. 30ir; denne Årsb. Il. 114; rachte Anders Lawes- | har nu et, nu et andet forhænde. Co menius,' Opladne Dør. $ 886: sosstosle OS med. fodslige | bug mig deoes for Aaande neste of første psalmer at vertere (1575). Khist. Saml (1. 6. Smlen Sel.. L. IL 1942.45—ba; Grimm, Wh, JW. 2 af. 1) ate on fer bh tage for sig, straffe; mar som 0877), Jydske Saml. IL 147. | Gud tager meg forhender med armod, sivgdom. Buberinus, Om Guds Straf og Vrede. 38. — tage sig forh. 0: tage fat på, tage (sig) for; ) denue min veming, som ex nue fase ove Tor Gender ref Josh AA. Pallad., Visitatsh. 40.0; du skalt Ms så ged ende po% bunt di tager dig for hender. sst. 40.0; san togt os for hunde, af få Olle fol aff lande. Grundtv., Folkev Il. 398 D. — c) være for hv 9: være til, til stede, stå for; det er for hender, at Herodes skal søge efter barnet. Match. 2: (1580; Luther:ist vorhanden; 1594: skal ske); her Jens haffuer icke helder kundt for latt hans forredderlighiarte, men screffuidt løsagtiig breffue, som for- hende er, Khist. Saml. V. 813;

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚼᛆᚿᚴᛅᚱᛚᛁᚿᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.