H(jjælpe

The Old Danish word H(jjælpe can mean:

• go.; nut.: suppedito, ieg vndsetter, helper, Turson, Vocab. 951. — dat: ther megh halp bortb. , ;: Romant. Digtn, I. 14; them halpeytorne. sst. I 16; nm.: hielpe. sst. II. 144; siden halp ban Angul brodber syn. Rimkr. a3", bl; the hwlpe fast ther thyl. sst. e6"; halp han dem met brød, 1 Ms. 47.17; som hannem stedze halp. Herm. Weigere. 93"; hans vise: ord hulpe hannem inted nu. sst. Sl; bleffue naagen hulpen, der vaare siuger. sst. 50; mut.: hielpis. sst. 2667, hiulpne sst. — hende hiulp huercken sip onde natur. Vedel, Saxo. 11; hiulpe. t. 389. — Ilt: i allæ nødæ hulpe i fyrst. De 15 Tegn. f. Dom- med, bi; i hulp' oc meget her til. Raneh. 17; de hiulpe hin anden ind- byrdis. B. Tott. I. 14; hiulpet. sst, I. 60. — f. m.: hwad hulpe det oss, att wii lenge leffuede. Chr. Peder-sen. IV. 479.18; sst. 1 Kor. 18.5; hiulpe. P. Smed, a4'; st hand da hiulpe at affuerge saadan forgifit. H. Smid, Lægebog, IV. a5; hiulpem. sst, IV. a4": eller hand hulpe mig strax igen. Tidemand, Post, I. 149% — tm.: then wordher wel hwlppev, Gwdb wil bjælpe. P, Lolle. nr. 419: iez er hwipen. Ps. 28.z (Fr. Vør- mords., 1550; 1607: hiulpen); D.p. »Skuesp. 111; der som den gøde Gud icke hafide huipet oss. Tidemand, Sjæl. Urteud. t4; Gud vnderligen haffuer hulpet hannem til riget. Hvitf. IL 50. — hiulpede. Vedel, Pavekrøn. 15%. — nm. hielpe. Hell. Kvinder. S6.1. Smlyn. Rydqvist. VI. 187. —; med venst. og hensynsbet.; siiddhe retthertyng oc hielpe huer mandt log oc rætt (1333). n. D. Mag. IL 208, V. 224. Smlgn. be-, for-, framhjælpe ovf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚼ(ᛁᛁᛅᛚᛕᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.