Gube

The Old Danish word Gube can mean:

• no.
• 1) hals (strubehoved); hau greb hanum wed hals ovh gube. Romant. Digtn. IL 22; hog hans howed aff medh allæ, ath guben, thenmon efiter fallæ. sst. U. 54; I 1»1; emellom thin hals oc gubbe ther skaal ieg fraamgaa. Grundtv., Folkev. I. 135b. —
• 2) et gærrigt menneske; aagerkarle, gierige guber, som aldriz kand meettis (1555). Chr. IL. Hist IL 251; faar ey med sig den giærig gabe uden nogle faa arme klude. Ranch 334. — du blant alle folk skalt efter- lade dig en gierrig gubbes navn. Bor-wding. IL. 154. Her kam gubbe være det nu brugte ord, men der er efter sammenhængen ingen grund til at tænke paa en gemmel mand, og det er tvivl: somt, om ordet, som i n. (se Aasen) | er brugt om en mand i almh. Smlge. Ranch. 373, hvorved dog må be- mærkes, at gabbe findes hos Moth. — Gubelot (gabelet), no. bæger; jj gubelether, hendes fader gal oss (1554)n. D. Mag. I. 244; 18 skencke-stobs uden log, 8 gabeleter (1536). D. Mar: [IL 81; calix, kalk, gobslet. Steph, Nomencl. I. 209. Smlgn. Sch. u L.: gobelette; Littré: gobelet; Du Cange: gobeletus.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚵᚢᛒᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.