Gssseleje

The Old Danish word Gssseleje can mean:

• no. ligge i q. 0: ene (om em mand, hvis kone ligger i barselseng). Moth. Smlgn. Rietz: gåsabakkev. — East (gest), no.
• 1) ånd. spøg- else; ey toordhev, ey liwngild, ey nogher gast scal sckadhæ hannum noghet. Hr. Michael. 23; jomtruen blegnede som en gast. Chr, Peder- sem. V. 26.n: lo; nasr nogher» spog eller gast, som man kaller gen- ganger kommer teg for. En mærk. Disputats. 58; han robte ynckelig alt som en gast. Herm. Weigere. 54"; huilekenn lawges broder som swer blodige eder eller nefiner thennd onnde gest (1559). Geb. Ark. Arsb. HL till. 42; bort fra mig Herre! du togst den gast. t. Becker, Herl. Trolle. 38 = djævel. sst. 37: gaste. Psalm-edigtn. I. 2642, 101a; Grundtv., Folkev. IL. 141b; Jammersm. 170; har dog din naadis arm ikke vildet mig nedkaste blant de mork- heds lænked gaste. Kingo, Sjung- ek. I. 30; alle gaster stood oc hold en bas oc brom af helved - piber. Kingo, Kronborg, bl"; gid du faar gasten. P. Syv. IL 58, —
• 2) et slet menneske, plageånd; thz hade oy æwærz vihen last at tagm thz aff then galnæ gast. Rimkr. c2", bå; kunde thii icke heffne binde oc skillie hinde vedt then gast, tha skulle hun selluff hefine sig paa hannom (1537). Ro-senv., Gl. D. IL. 17; Br. Rus. 18; nu de tyranner vrimle til ham at fange og baste, før faar de helvedes gaste ey mindste roe og rast. Kingo, Psalmen. 437; Stolpe, Dagspres-osen i Dmrk. IL. 81; der legges hver; gang mad aff alle kræsne retter, paa brikker og paa fad, hvor med den gast sig metter. Sehested, Pigers Spejl. bå; der dette blev bekiendt blant disse unge gaste. Helt, Poet. Skrifter. 121. De to betydninger lade sig ikke altid. adskille med sikkerhed. Smlgn.sv. gast; Aasen: gast. NåriGrimm, Wb. IV. 1. 1461 dette ord sættes = t. gast, er det sikkert urigtigt, idet det snarere svarer til t. geist, ags. gåst. Jyfr. Rydq vist. [IL 67; Rietz: gast.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚵᛋᛋᛋᚽᛚᚽᛁᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.