Grov

The Old Danish word Grov can mean:

• to. 1) stor: vilde then lilde form met saa smaa bogstane icke wel tjæne til alderne folek, baffuer ieg ther fore trøckt same bog vdi større form met groffuere bogstaffne. Psalm- ebb, IL. 138; groff willdt, thet willewii beholle frit for wor egenn person (1537). Rosenv., Gl. L. IV. 188;ove fisk af alt forskrevne Gaardbo birk 300 varder (1579). Jydske Saml. IM. 50; for saadanne gronff wed eller thømmer at age iij 3. for et læs andet gemeen thømmer (1615), Kbhvns. Dipl, IL 598; grov mønt, grov vægt. Moth. — 2) g. node 0: basnode. Moth. Smløn. Aasen: grov 3). — 3) forstandig, rå; Fand er saare grof oc wforstandig till att besinde oc grantsehe scrifft ve skiell. P. Eliesen. 500, 107; Psalmebb. I. 18; Chr. Pedersen. II. 440; the theologi moo weræ saare sroffue och blinde lerræ, ssom dichte Saa. Tavsen. 192; de groflue plumpe oe wforstandige menniske, som icke ere forfarne vdi besynderlige handel ge søger, Horm. DE. 9 edel, Saxo. fort. 2; . D. Saml, HL 94; hand Så ljge saa srof af forstavd. B. Tott. I 38; Fuor ro at nogen er aff forstand. S. Povelsøn. 83; P. Resen. 289. Bet. 1) er både grundbet. i Nt., se mdet huyværdige alterens sacrsmnte Sch. u. L.: arof, og genfindes i de andre nord. sprog, se [bre, Gloss. L 732; Rydq vist. VI. 165: grover. 0 Som bio. særdeles; Steen Stwre hauer holdet mange stedz bursprock 00 holder meth grof megen almwe. Dipl. Chr. 1. 372.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚵᚱᚮᚠ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.