Grib

The Old Danish word Grib can mean:

• no. 1) greb; men hand det stemmer paa for høje grif og toner oc sin tiltale gjør pa sexten million- er. Bording. IL 55; Moth. — 2) håndgreb. Moth. — 3) tang, klemme, bøjle; canis, tædder, griff. Colding, Etymol. 156; uncinati i»forcipes, hager oe grift, sst. 1461; Moth. 4) greb, kunstgreb, middel; vera rei ratio, det rette griff paa noget. Colding, Etymol. 1058, 161; saadanne forvende griff oc mid- deler. H, H. Skonning, Hyckler- konst. d2; ved tiuffteri oc anden saadanne grilf adspørge sit brød, Sam- Aasen: gripa 2) og an-, be-, på- mes Hed. Philos. 344, 298, 329; der er nu saa mange griff, verden efuld aff skalckesnid. Sammes Kat- stenes Rettergang. z23: det var alt Mose grif i de Ægypters vande, det var Eliækonst Hexuem. 79; mand hafver lært et hvert grib oe buct. B. Tott. I. 158; det bestaaer icke derudi at jovære em god kempere, at han skal have læst mange yode bøger og tidt hente sine grif af de grædske og lat inske poeter. P. Syv, Cimbr. Sprog.132; Bording. II. 468. — 5) ind- begreb, sum; som kand med tingen ofvereenskomme, huor om riimis skal, oe være der til ligesom it kort grif ov indhold. S. Povelson. 532. Smlgn. begrib 2. — 6) gribsjord (sendf.); steen, som indføris og settis i grib og ikke indføris ved sandemænd, den bør igien at optagis. Chr. V. D.L. 5-10-10. Smlgn. Aasen: grip og au-, be-, igrib

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚵᚱᛁᛒ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Grib (II)