Græde

The Old Danish word Græde can mean:

• 0. 1) i nuv. bet.; om.: enn. wJidhen stundh tha vare the kadæ oc annen stundb tha mundæ the grade. Romant. Diutn. II. 213; this ware wel tidh en aflade och sidde ey alle stwnder och grade. sst. I. 38. Skont å i furste stavelse stemmer med ordets form i isl., n. og sv., er formen må- ske snarest kun jydsk. Mulig er for men beholdt efter Svensk for rimets skyld, jvfr. sv. grata (rim på kata ogiste, fix, AWau. v 9549 og 3197). — dat,: han sorget oc grad. De 15 Tegn. f. Dommed. 43"; de suckede oc grade. Chr. Pedersen. II. 3; fulde de pan knæ oc græde. sst. IL 6; vy sande oc grande ij Babilon. Psal- mebb, I. 179 (— Ps. 1371. Chr. Pe- dersen: graade; 1550: øræde); der graade de meget bitterligen 1. Msb. 50.10 (Tavsen); der graade oc de fat- tige, at de skulle miste sasdan en herre. Hvitt. I. 172. — allethe, her omkringb stodæ, the græde. Hell. Kvinder. 84.5; de andre prester græde, der de sowe Guds low saa bespottes. Tide-mand, Jerusal, Forst. a7; det menige folek sade oc sræde. 4. Msb. 11.4 (1550, 1647); nogle græde oc harmedis. Vedel, Saxo, 63. — 2) græde over, begræde; therræ kær» herræ the grade. Romant. Digtu. IL, 156; all there akt var at grædhe there synner. H. Suso. 114; Hell. Kvinder. 80.2; ban skulde wenæ ok grædbe hævnæ, GI. D. Bib. »1. Msb. 23.2 (1550: begræde); han skal det selffue græde igen. Herm. Weigero. 64; Vedel, Saxo. 10; tirundtv., Folkev. II. 495a; din bortgang alle uræder. Hexaem. 169; det Cham hand haver leet, det vil vi andre græde. Kingo, Chr. V an- hang. c3'; som ej har behov at græde sin naboes sorg. P. Syv. II. 244. — 3) g. til live 0: ved gråd Lkalde til live; naar de igienkallede nogen eller græde dem til live igen. P. Syv. HI. 46. Jvfr, genkalding og igengræde samt Grundtv., Folkev. TIL 217a: dem hørdis deris hon oc kong- elig graad, hand monne hende leffuendis tinde. Smlgn. isl. gråta og begræde.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚵᚱᛅᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.