Gøre

The Old Danish word Gøre can mean:

• go.
• 1) i nuv. bet., vut.; hw som gjører herimod (1540). n. D. Mag Il. 271; imellem begge lande giører baffuit skylsmyss. Vedel, Saxo. fort 31; uret giører Zion mig. Psalme-wdigtn.t. 386a; Pontopp., Gramm Dan. 277. Smlgn. isl. geri(); Ryd- qvist. I. 96; — dat.; tha gørthe | Græker hanum thet til spoth. Lucid. 5, 19 (giordhæ. sst. 10); hwi gørde vi thet. H. Suso. 1445, 39.06; all thæn skæntzel, hun kunnæ gøræ, the gørthæ han. n. D, Mag. V. 168 Igiorthæ. sst.); sst. II. 388; lige som Mickel her giørde. Herm. Weigert.54 (giorde sst. 53, 53"); sjørde mig der med en stor banghed. D. Saul VI. 197. — giorde. H. Suso. 89.1. un.; hauer gørd oss ful rægænskab (1398). Molb. o. Petors. 74; th vanhedher, som teg ær gørd, H. Sus. 177,9; wy haffuer giørd ien woulin wageschift (1501). S.R. D. VIL 103; Univ. Jub. Samt. Bland. 1. 148; Røsenv., Gl L. IV. 93;]» (1533). n. D. Mag. HL. 249; En mærk. Disputats, 3, 48" (se u. for tørne og fullest ovf.); mynn here haftver mig weractiig sivrtt. Kort vending, 2295. Smlgn. Lyngby, Udsagnso. i j. L. 27, 99; Hent Harpestr. uloss. — att negte men- nischins frij williæ ij giørinde ov lad- inde. P. Eliesen. 402. Smlgn. sv gårande och låtande. —
• 2) frem+bringe; alle tred icke giorendis guod fruct skal aff huggis. Luk. 3.0 (1524, Chr, Pedersen; 1550: bær; Vul- gata: faciens); Joh. 19.16 (Chr. Pedj); drøffuelse gør tanlmodighed, oc taal- modighed gør forfarenhed, Rom. Bæt (Chr. Ped.; 1580, 1647); (1584). D. Mag. V. 348; der som sæden. skal sløre nogen fruet. Jersin, Via viti. 9; den ald for store hidsighed kandogiøre skum aff sig. B. Tott. II 58; HL. 291ir. —
• 3) udrede, svars som afgift; bodhegeld oc swo, da stucke, som her til ær want at ga oc gøres affthe Lother (1429). Kbhvns. Dipl. I. 152; (1524). sst. I. 382; Rosenv., GI. L. V. 204; same jorde alt bruge och gjøre theraff tilbørlige tyve (1553). Rosenv. GI. D. I. 213; fk jeg Stubber kloster udi forlening og sjorde 4 heste og gav 50 daler aarlig. D. Saml. I. 55; de Hamborger vilde heller siøre keyserlig tynge end være under fornæfnde herrer af Hol- steen, P, Resen. 253. —
• 4) ordne, sæts I stand; pblegnesre Inpulvim, glore humble op. Colding, Etymol. 628; Nucleus latinit. 712; gorehø i stakke. Moth. — 5) indsætte; mand giore en skipper paa ith skiff, som tuo eller tree tilhøre (1545). n. D. Mag. I. 263 (= vt. medet. D. Mag. V. 230). — 5) sende; ieg giorde en her i Swerigæ ind. Rimkr. 02%; saa siorde ieg tha tijl skibs enhær til Wiborig wtbi Fynlande. sst. 43"; skal ieg giore en mand til Rom oe en til Ierusalem. Hvitf. IV. 179. — 6) fastsætte, dømme. påvise: skulle uwildige mendt neffnis, endtskiellies the tha at, tha stande thet, the fleste giorde. (1547). Rosenv.,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚵᚯᚱᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.