God

The Old Danish word God can mean:

• to. 1) af et vist værd; sohhuilcken delefuogidt berritzfuogden till- spurde, buor gode hand siunthis og- ene at werre, huortill hand gaff till ster, att the kunde werre saa gode som xxv $ (1584). Rosenv., Gl. D. IV. 39. — 2) pålidelig, anset; Jes Hvas gyorde syn eedh meth ridder mentz men ok gode jord eyen bønder (1480). Barner, Fam. Rosenkrantz. I. dip). 150; the forte gotz indwordhe Olof Lawesson self tolte meth ridh- ermens men oc gode bønder oe sielfegher (1480). Molb. Gloss.; annamme aff kiøbmændene der for en redelig biergeløn effter gode mænds sigelse. Fredr. IL. Søret. kap. 24; der hand skulde effter gamel sæduane givre sine gode mend oc hoffsinder it verdskaff. Vedel, 52x0. 257. — g. mand (kvinde) 0: adelig; huilekenn so Igod manndt anden vill arge paa liff eller guodtz (1468). Rosenv., GI. D. I. 4; (1379). sst. III. 818; naar uoger god man viiss nogher aff sith gotz (1492). Geb. Ark. Årsb. I. 80;% (1536). sst. II. 88; Chr. Pedersen f V. 357.36; godemend, prelatther of alle andre, som iordeguotz haffuerf (1527). n. D Mag. V. 301; skal her efither icke giøris till gode quin-É ner eller iomfruer andre perle smyck« f (1528). D. Mag. V. 76; pan goåf mendtz gaarde, enthen the ere i raadstÉ seller uden raadt (1537), Rosenv.É GI. L. IV. 187; (1578). sst. 291;P (1539). Khist. Saml. VIL 513; sluf sig fra sine godemend oc raad til e hob ringe oc foraetelige folck. Ly-f schand. 340. Smlgn. Lund: gok; Ihre, Gloss. I. 695-96; Schlyter: gober; Sch. u. L.: gude man; jvfr: ski tol ek bå med bindum oda g6dunk månnum. Grettiss. kap, 21. — SØ» gøre god a) godkende; non probatur judici, det giøris icke gast, i. e. rej-F citur. Colding, Etymol.99; Step). Nomencl. IL. 1120. — b) godtgøref erstatte; hand schall haffoe giffoini nogen arbeidtz folk iii) marck vj $ til kostpenndinge om wgen, och j icki will giøre hannom gott vden iij mark pa& huer person (1577). n. D. Mash I. 16; om hans herre icke vilde giønfannem saadan bekostning god. På Resen. 128. Smlgn. t. gut machenf thun, se Frisch, Wb. I. 386 og 380 — e) ø. sig god 0: gøre sig yndetf vilde oc nager i rigens raad drage sigbå fran sine metbrødre oc gøre sigh god fore oss (1483). Geb. Ark. Årsbå II. 52. — 4) sige god for 2: inde stå for, gå i borgen for; will Han-É nart joke sie god for oss for the pensninge, endog thet skulle were hannyaf enghen skade. Allen, Aktstk. 198; att the wille for hannom loffne od godsige til kongl. m. (1536). K bist) Saml. VI. 6; (1557). D. Mag. TVÉ 21; (1601). sst. III. 47; (1559). RoÉ senv., Gl. D. LI 276; (1582). ss IV. 10; en anden tager sig hans gelå til, siger god for hannem oc giør sik saa geldskyldig. Tidemand, I. 1585ll. 72"; Valdemar maatte recke haand-É en oe sige god for hannum, at som dant skulde holdis. Vedel, Saxo/ 291; (1598). Hist. Tdskr. 1. 498; (1602). Secher, Rettertings D/ 371; siger oc god for sin broder udi samme bestilling. B. Tott. HL 238; wille jeg nu ickun sige goed for 3 eller 4 tusinde rdr. D. Saml, V. 234. Smign. Sch. u L.: gutseggen; ht. gut sagen. — 5) svare godt 2: tale godt for, forsvare; Lass Jeipssen foget tiilt Tryherritzting for at sware gott for bønderne j daler (1841). D. Mag. 3. R. I 84. — 6) være god for Ia) 0: være i stænd til, du til; tha skall andre (2: kirkeværger) tillsettisigen, met mynde ath sognemendene iteches thennom ath vere guodt therfor. Rosenv., Gl L. IV. 7; naar hand findes ieke der god for at være, heller løke der tager vare paa, da maa hand jeke lenger være sognedegn, Pallad., Visitatsb. 66.4; tilbødt Mattes Ann- derssemn neste arffvinge samme gaardtt :at beholle, om the er gode for thenn at besiide (1558). Rosenv., GI. D. IL 198; saa at vi ansee hannem for den, der er god for at frelse os. Ro- senkrantz, Undervisn. 282, 298. læseren kan dog tinde klar lærdom »ock oe meere, end hand er god for at rette sig efter. B. Tott. I. b2; Vaupell, Griffenfeld. I. 165; at de ey større skatter affordres, end de ere alle gode for at udgive (1690). D. Mag. V. 274. Smlgn. sv. vara god får, — b) = sige god for; forskrefine bergsmendt ware godh for Find met swo skiell, att han schulle møde (1583). D. Mag. VI 183; (1536). Khist. Saml. VI, 5; hand siger til den, som jeg er skyldig: ieg vil vere dig god for denne mand. Tidemand, Post. In. 72"; (1574). Roseny., Gl D, III, 253; biscop Absalon vilde vere hannem god fuare, at hannem skulde ingen vold skee. Vedel, Saxo. 491; (1612). n. D, Mag. IL 174; Smlgn. n. vera god til, se Aasen: god. — 7) for gode; tage fg. 0: tage imod, være til- freds med; ah i wildhe taghæ megh myn schriffwelse for godhæ oc ey taghæ till mestyckæ, Tavsen. 25; dette til- nafin tog kong Rolff for gode. Vedel, soSaxo. 34, — 8) i (udi) gode 2: i-fred; koningen aff thissæ tbry righæ sider i godhe oc i wenscaph met stæthernæ (1396). Mo1b. 0. Peters. 58; med Sverrig Rysland er i gode nu fordragen. Bording. IL. 13; psa det bemældte tuistigheder udi gode oe mindelighed kunde bileggis, P. Resen, 41. Smlgn. sv. i godo. — 9) med gode 2: med det gøde, i minde- lighed; hwn vilde det ingeledis gore huercken met gode eller onde, Chr. Pedersen, V.165.3; (1586). n.D. Mag.II, 9; om hand met gode kunde stille almuen. Hvitf. IL 395; it brett, huor vdi paffuen raader hannem til lemfeld-ghed oc met gode, icke tyranni, at regere hans vndersaatte. sst, TIL 615; effterdi det ikke med gode kan bi- lægges (1663). Hist. Tdskr. 4. R.V. 246; vilde de ieke gifve sig mett gode. P. Resen. 101. Smlgn. nm. og sv. med godo. — will handt medt alleo gode fuldtgiøre hannom i therris audit regnskap (1582). Rosenv., GI. D. IV. 16. — 10) til gode, a) holde sig til g. o: til rede; jeg skulde annamme til mig samme gaard køk maj. at holde til gode (1536). n. D. Mag. II. 150. — b) se til g. 9: hjælpe; den ene at see den anden tilgode oc hielpe hinanden udi alle de moade, mueligt kand være (1582). Rosenv., GI. L.so IV. 308; sidde ved hans seng oc see hannem til gode, naar hand er siug, B. Tott. HL 15; Jammersm, 11. Smlgn. sv. se til godo; Aasen: sjaa til gøda, — 11) så godt som 0: så meget som; e. n. skal intet vorde at skade og aldeles intet skulde iniste ikke saa godt som en fereken (1536). n.D. Mag. IL. 152; huor hun døldhe suo gotth som. em penning aff thet0 fremede godtz (1537). Rosenv., GI. D. IF 48. Smlgn. Sehlyter: goper 3).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚵᚮᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Also available in related dictionaries:

This headword also appears in dictionaries of other languages closely related to Old Swedish.

• Old Norse - Cleasby & Vigfusson Dictionary
• Old Icelandic - Geir Zoëga's Dictionary
• Old Norwegian - Johan Fritzner's Dictionary