Gløe

The Old Danish word Gløe can mean:

• go. gløde; som messing, der gløis i onen. Åb. 1.15. — g. ud 0: afbrænde (om spirituøse drikke). Moth. — Gløm (glem), no. forglemmelse; den vi uden al slem Gud fader kalde med ære, Hexnem. 4. — så af ø. 2: glemmes; i sckriffthen thet ey af glomæ gaar, Hr. Michael. 157, 40; excidere animo, at gaa aff sløme. Vocab. 1514. — det er gamet mig aff glemme. Dan. 2.5 (1550, 1647); oblitus, gaad af glemme. Colding, Etymol. 676, 458; Nueleus latinit, 1072; Ulysses v. Ithacia. A.3. 8. 5. Både V. S. 0., Molb. O. og Grundtv., Håndordb. have villet rette af til ad; men gå står her vist- 2nok i het. gå bort (jvfr, sange ad c)), og af i bet.: på grund af (jvfr. af 5) og 6)). (gangen i glemme. Chr, IV. Breve (1638-30). 190). — komme i (en) g. = gå af glemme; the apost- elige skiek begynte att komme tj slem- me oc forsummilse, P. Eliesen. 464; du tencker, at det skal vel san sam hen, komme i en glemme. Tidemand, Post. IL 97". — skrive (udi) i g. 9n sulemme; i Guds sandhed slet tør skrive udi slemme. E. Naur. til"; eders ære skal ej skrives udi glem. P.Syv, Lovskr. til J. ogn. Juel. D1. — slå i n. = skrive i glemme; den anden forstyring offuer Jerusalem, den maa for ingen deel slais i slem. Lynd- say, Om Monarkier. 77; slia ey hans bud i slem. Psalmedigvn. L 477b; Smlgv. æ. sv. slim, se Ryd-. wyvist. VI. 162; Aasen: gløyma og forglem ovf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚵᛚᚯᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.