Gilder.

The Old Danish word Gilder. can mean:

• 106; ban skal sigh ther om gørlæ wacte, Romant. Digto. It. 147; tha Floræs giørle thet forstaar, sst. I 333 — wel. sst. Il. 328; hun sgomde harle gørlæ alt, ther thet hav haffde henne bedæt. Hell. Kviuder. 89.3. Smlgn. isk gørla el. gerla. — Gørlig. to. åbenbar, ligefrem; hand bleff siden halshuggen vden nogen giorlig eller offuerbeuiste gierninger. Hvitf. IL. 12; vor kiere broder halfuer tor gant anseet icke met giorlig gier- uing, men met hans rigis skrefine ret sagen imod dem at faaretage. sst. IV, 264 (= de lacto. sst. IV. 261): de andre grofue, siorlige synder. Jer- sin, Via vitæ. m6, — Som bio. 1) nøje, tydelig; skulle i ther æffther vote och edher giorlig ther om acte. Romant. Digtn. I. 194 = gorlæ. sst. I. 287; keysereu. skodde Augu- lando gørligh. sst. TIL 50.00 = besaa Anguland vel. Chr, Pedersen. V. 34.35; H. Suso. 125.23; gørsommæ Seal man sørligh gemmæ. P. Lolle. nr. 1URB (= wel. sst vor. 201); nw skal mandt sig gørlig vorre tage. D. wSkucsp. 68; sas gorlliig monne ieg hinde kende. Grundtv., Folkev, IL 1072. — 2) bestemt, afgørende, virkelig; saa nogen dennem enten ble fangen, lemlest, eller lide nogen stor vold oc wret giorligen paa deris person. Hviti. UL. 252 (= in persona sun passus est ipso facto. sst. TIL 374); retter den, som tiltales, ey giør- lig for sig (1621). Rosenv., GI. L. sIV. 333; end dog sig Holland end ej giorligen vil blande udi den krig. Bording. I. 50; dersom den, der søgis, vil strax giorligen rette for sig. Chr. V, D. L. 1—5—11. Smlgn. & $ sv. gørlika, se Schlyter og Ryd- qvist. VI 173.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚵᛁᛚᚦᚽᚱ.
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.