Gengåre

The Old Danish word Gengåre can mean:

• 40. pulskre, Molb, — Gange (gå), go. 1) gå; vj skullæ gonghæ til stridh, GI. D, Bib 4 Msb, 32.7; Romant. Digtn. II. 210; handt ey pligtug vor att gange y rette (1540). Rosenv., Gl. D. I. 55; huor detsom mon gonge. Herm. Weigere. 48; schulle the gange udt. Rosenv., GI. L. IV. 20. — nut.; skeer thet swa, at man gar i annæns manz hws ... wrthær han forwndæn, thær in gær.ke. Univ, Jub, Samf. Bland. I 148 (dat.: siæk, sst.); den vey, som gonger til hiemmerigiss rige. Chr. Pedersen. II. 153; før the gaange aff domhusit. Rosenv., Gl. L. IV. 10. — dat.: ther geck so megen skin aff, Romant. Digtn. IL 86.n = pick. Chr. Pe- dersen. V. 59.14. — fit: them, som meg tha sing tijl hand. Rimkr. d4; Gl. D. Bib. 1. Msb. 144; naagle høner, som ginge vdi deris husbondis gaard. Herm. Weigere. 24": vinge de beste sammen vdi raad. Vedel, Saxo. 3; de minge sig om by. P. Syv. I. 14. — dat. f. m.: atspurde, huorledis det ginge til. Herm. Weig- ere. 11": huad det ginge da vel til i alle land. Pallad., Hosedjævel. gl. Se ogsån. gange ad b). — bdm.: gack icke aff deris raad. Pallad., Visi-tatsb. 70.4; (1820). n. D. Mag. L 385; gack udaff dit paulun. Psalme- digt. ]. 306; gak under Jesu kors at staa. Kingo, Psalmeb. 598; gak omkring. P. Syv. I. 71. Se også u. gange efter. — tm.: Jacob war gong- æn til Syriam. GI. D. Bib. 1. Msb. 287; veyen har hand for os ganget.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚵᚽᚿᚵᚮᚱᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.