Gård

The Old Danish word Gård can mean:

• no.
• 1) gærde. dæmning han hafithæ bafft ther i) & sivn på fornætnde thing om then gorthe, hwat helder hon støuet her Strangi til skathe elder æj (1461). 0. Nielsen, Gl. Tiugsvidner. 59.1; ieg kunde metor swaræ, før ieg tik giort mellom oss en gaar, han stor ther wel i twsende sar. Rimkr. n2; man gaar germæ offwer gaarden ther, som han æ lawesth. P. Lolle. nr. 313; zærdh saa gaar, at ther wordher sj gab wodh ændhe. sst. or. 964; der skal vær 12 pantmend, som skal være forpligtig at gan til gaarder og giærsel og eftersee, hvad brøst feldighed derpas sy kand tindis (1697). D. Saml. UI. 286. —
• 2) have; then fyrste menniske fiøll i then gardh i then ewige døth, then andre menniskæ Christus gik met wiliæ i gardben til then legommelige døth. Brandt. 248.252; myn le kommer i sardhen og skal edhe sit æples fruet. sst. 24345 (= Højs. Di 1980; hailue) —
• 3) i nuv, bet. hank. fornempde gardh oc al hans tilliggelse.lb,o. Peters. 15; hwat fore gard ræntæ kan, swo lenghe han wordhst logklige løvst (1463). n. D. Max. i 155; Trap, Beskr. af Dmrk. lt 445; hvem for" gaardt af thenun fanngenndes vorder, bavum icke byger (1559). Rosenv., Gl D. IL 277: theud goardtt Sømersholm, hand vorher Laxmandts hoffvittganrdtt (1572). sst. II. 154; selffuer bygge oc for-bedre paa for" gaard oc bolle hannem vod sin folle mact. Fynske Aktstk 114. — hunk.; then fornæffnde gud och hennes tilliggelsæ (1442). Dut holms Dipl. 4; frij løngh sleth i - Seby hedhe til for gordh, som hwn haffuer hadh af gamel tiidh (1474). Dipl. Viberg. 59; (1497). 0. Nick sen, GI. Tingsviduer. 68.1; for" ) gaardt i Landtøkrone bør af blitimhoss samme kircke chenn stundt, thoos lettuer, hende nu i vere haffuer (1538). Rosenv., &1. D, II. 68; 1. 76, 184; IV. 889; Grundtv., Folkev. Ik 307a; gaarden kandt icke opbygges som hun vaar, met tu tusind marek sold. Hvitf. VIL 151. Skønt ordet slters er hank. i Nordisk, er det næppe rigtigt at ville torklare det så ofte forekommende hunk. som kun frem- kommen ved forvirring hos den skriv- ende (jvfr. O. Nielsen, Gl. Tings-vidner, XXII), — disse effter skretingæarder och goedz (1661). D. Mag. 4 R. IV. 261; ingen maa aff sine mopgsarder it eller andet slaugs v-rænsell lade vdbære (1664). Kbhvns. Dipl. HL 621. — gårde er i øvrigt den sædv. At-form, se Dipl. Chr. I. 102; Ro- senv., Gl. D. I. 80, 81. Smlgn. Lund: gartb; isl. gardr og abild-, djure-, tiske=, humle, kirke-, kong-, kål-, ler-, Dræste-, rosen-, rug-, træ-, urte-, vånge-, ålegård,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚵᚮᚱᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.