Gæv

The Old Danish word Gæv can mean:

• to. 1) gyldig, antagelig, fejlfri; wi wetherkænner os tywæ ok hwndrith løthig mark ij gothe silf pænningæ ok gævæ skyldwah at wæræ (1399). Molb. 0. Peters. 75; (1408). D. Mag. II. 185; i sandant mynt oc penninge, som geffve oc senge ere i Danmarek (1455). sst. I. 352; Dipl. Chr. I. 41; paa fuld geett oc ustrafte- ligt gots skal settis konningens mercke.R. oRosenv., Gl. L. IV. 127; (1539) Rosenv., Gl. D, I. 51. mille græd, som gaer aff onkels ælskelighet, æræ giefue oc ælskelig for Gudh. H. Suso. 23.35; indsætte hand biscop Ascer at vere gild oc gieff erckebiscop. Vedel. Saxo. 261; saadanne de aller største ting kunde icke gifvis igien; da noget, maatte mand svare, som er ljgessa gjeft. B. Tott. I. 54; jomtru-livetvangred blev, dog blev kydskhed lige giev. Kingo, Psalmeb. 46. Se også ovf. u. gild 1). — 2) god, æret, anset; ieg myndig konning i Danmark bleff och netindhæ aff meg thz rigæ geff. Rimkr. a4, 43; mandrabere ere icke alsomeniste mend lige geffue, men bliffue ther oc saa riige wdaff oc des getfwere. P. Elieseu. 477; ther uu ere wdj werden rige ve gefiue,Kortvending. v. 3338; san de der oller vorde mectige oc geflue, ja høyligen, anseet tor verden. H. H. Skonning, Hed. Philos. 386; bad hand mig bede for sig til slosf(ogden), hwiloket jeg oc giorde, saa. ded bleff; som ded war, oc Christian sam giæff som før. Jammersm. 156. — 38) svær, stærk. Moth. — 4) vel- havende. Moth. Smlgn. isl. ræfr; Molb. Dial).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚵᛅᚠ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Gæv (II)