Gærd

The Old Danish word Gærd can mean:

• no.
• 1) gærning; thz k jeg tha i Halland sporth, atk han hadde ther syn gærth saa giorth. Rimkr. k37; thz horn thz bleff en dragæ, tfading en orm, han giorde syn gerdh, the dræptæ the men saa fagæ. sst. h3. — (ud)i g. o: i arbejde; in lencke haffuer ieg borthe att ferde, vihy sex wgher haffuer then worrit why gerde. Kortvending. v. 881- 82; krafter och handklapper er y gerre, aa att y begge dennom tylig nock skall bekomme. Chr. IV. Breve. I. 132. — efter nuv. brug i overført bet.: den foreening, som med Rydsland var i giærd, tilbage ganger slet. Bording. II. 17. —
• 2) afgørelse, kendelse; war thet swo, at hær gaffs noker illingh oppa, tha skwlæ lensmen ladæ ware en fasten steføne, oc tha skal vineffnes vilj brøder vti gherd, och kwnne the tha skellighe befinde, at ther war bryst. Suhm, Saml. I. ?. 48. —
• 3) afgift, ud 5redelse; huorledis. gerdt nu kand vere att samle. Chr. IV. Breve, I. 156. —
• 4) gilde, beværtning; hun giec hem oc belsæth kunungæn glathælie oc plægæth hanum vwæl i «ll thæn gærth, Brandt. 57.5-6; hv som gerdb scall gøre, hand gem two gerdhe inden aar ock dagh oc $ giffue till hwer gerd two tønner el, salthe bøster, ock two ferske retther. Suhm, Saml. I 2. 211; hwo som ghærd gør, the moghe bywdhe iiij folk ul gest. sst. I. 2 59; de skulle væreofri for gjærd og vox. Theol. Tdskt. 1872. 217. Smlgn. isl. gerd; Sehly- ter: gærp og adel-, ad-, arve-, brude-, bryllups-, gen-, gildes-, tide-, udgæri,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚵᛅᚱᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.