Fuldmægtug

The Old Danish word Fuldmægtug can mean:

• to.
• 1) havende fuldmagt, bemyndiget til; om oss tøckæ nyttæ waræ foræ voræ ryg- enæ bymens bestandelsæ nogeth aff thessæ articklæ omwendhæ; affeggæ eller och noghet till ath settæ, thes skullæwy maræ fulmektighæ, Rosenv., Gl. L. V. 91; IV. 67; tha skulle her xij aff Danmarchs och Norges rad oc Xi) aff Sueriges rad tilskickes til ful- mectige domere. Dipl. Chr. 1. 261, (sst. 6, norsk); hwer godt mand bliftuer fulldmectiig at straffe synne tiennere (1526). n. D. Mag. V. 108; (1590). Rosenv., Gl D. IV. 236; kunde icke førsterlige vnderhandlere alle personligen komme, da skulle de fremsende deris faldmechtige met fuldmacht, Hvitf. VIIL 16; (1647). Fynske Aktstk. 18; Sek er bondfuldmeetige gesanter til rigsdagen. P. Resen. 8. —
• 2) ligestillet? hwad thet enæ rige vpa gaar, thet skall them alle vpa gaa, och hwart there andre behelpelig vare med al troskap och magt, thoc swo at hwart righe skal vas thet annet. fulmegtugt. til ære och ret. Dipl. Chr. I. 260; (1483). Gen. Ark. Årsb. IL. 51. —
• 3) herskende, havende fuld magt; konningh Erick, som mw er wort indhentt, valdher och keesdher til foldmegtigh komingh. Geh. Ark. Arsb. Il. 81; till en fuldmechtig horre oc konning athaffue ower Dan- mareks oc Norges riige (1483). sst. II. 47; frue Sophie haffuer an- nammett hendes drottnlige kroningh forr en welldug oc fulldmegtug dron- ningh her effther at weme (1895). n. D. Mag. V. 84. Smlgn. Rydqvist. VI. 140: fulmæktugher; Sch. u. L.: vulmechtich og fuldvældig nåf. Ibet. B) betragtes måske rettest fuld som et med mægtig sammenskrevet: bio.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚢᛚᚦᛘᛅᚵᛏᚢᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.