Fuldgøre

The Old Danish word Fuldgøre can mean:

• go.
• 1) gøre fuldtal- lig, bringe til fuld størrelse; denne summaå skal betalis inden s. Michels dag aar 1813, til huer s. Mich- els dag, indtil summen er fuldgiort. Hvitf. II 128; vi skal endelig fuld- gjøre det grevskab. Grev. 0. Frih. K. 85. —
• 2) udgøre; swa ath hoffw- et- summen aff forserefine tbry al- mysse-bolige xv marek fwldtgiør hwert aar (1477). D. Mag. II. 20. —
• 3) udføre, fuldbyrde, overholde; then dagh, som begreben ær holde- schulendes mw mellem oss oc koning Karl at besøghe oc fuldgøre i alle made. Dipl. Chr. I. 57; (1477). D. Mag. Il. 19; Gudz villij oe befalling fuldgores icke der med. Tavsen. 258; Rosenv., G1. L. IV. 12 (= fuld- biurdis. sst. V. 608); (1527). sst. IV. 188; fuld giøre sit løfte oc iet. P.i Smed. b2; (1540). Rosenv., Gl D.I. 58; (1573). sst. HL. 195; Vedel, Saxo. 51; att thett mett thett ford- erligst kunde bliffue fulldgiortt och forfærdigit (1584). D. Saml. V. 163; perficio, fuldgior, fuldkommer, fuld- ender. Colding, Etymol. 379, 960; Steph., Nomenecl. II. 1024, 1041; Nucleus latinit. 868; at vi fuld- giøre ret din villie. Hexaem. e4; (1626). Geh. Ark. Arsb. IIL till. 97; B. Tott. III, 851; uret hævd fuldgjør ingen egedom. P. Syv. I. 82; skal den, som hannem først hafde fæst, beholde hannem at fuldgiøre sin rejse med. Chr. V.'D. L. 4-1-2. —
• 4) gøre fyldest for, gengælde, tilfredsstille; at iech skule hele synde minniske saar met minæ blonet oe fult gøre mine syndere. H. Suso, 25.0; nar the haffte fuldtgiordt ocantwordit slisemesteren tegnene. Ro- senv., GI. L. IV. 180; haffuer hand nu fuldgiort och fran sig antuordet alt, hues hand aff samme regnskab pligtig bleff (1570). D. Mag. 1. 169;beplichter ieg mig att wederlegge och fuldgiore Erick Lange saa got guodtz (1573). D. Mag. IV. 26. Smlgn. isl. fligera. — Euldgørelse, no. fyldest- gørelse; icke aff menneskelig krafit, gerninger: eller rettuiisshed, men aff Jesu Christi thro oc naade, aff hans pijnes oc dødts werdskyld oc fwld- giørelse. Malmøb. 50%; dett, hand lærde oc giorde, er oss wisselig sked til vor retsvisshed, plict oc boet oc fuldgiorelse for alle vore synder. Hvitf. VIII 200. Fuldhardig (-hærdig), to. stand- haftig, hårdnakket; huelken som worder fuldhardig ind tilenden. Matth. 1022 (H. Mikkels.; Chr. Pedersen: stadig; 1550: bestandig); bliffuer denne gode qwinde ocsaa ij denne anden frestelse saa fuldherdig, att hun ej lader seg ond saa forforæ. Tavsen, Post. vinterd. 181. — att Vdliffue framturende oc fuldherdig wdi wild- else. sst. sommerd. 98". Smlgn. æ. sv. fulhærdugher, se Rietz. 170; Rydqvist. VI. 189; Sch.u. L.: val- herdich og hærdig ndf. — Fuldhærd« ighed, no. standhaftighed; deres palmegrene besæde den fuldherdighed oc stadafitighed, wdi dennom er. Tav- sen, Post. sommerd. 294%.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚢᛚᚦᚵᚯᚱᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.