Fuld

The Old Danish word Fuld can mean:

• to. 1) f. med 0: fuld af; gadernne wore fulde mett sumper oc Wrenssell (1577). D. Mag. 3. R. IX. 221; rimosus, fald med ræftuer. Col- ding, Btymol. 1066, 232; Nucleus latinit. 1492, 165. Både i isl., Svensk og Norsk findes full(r) med ved siden af f. af; ligeledes i Tysk voll mit (og von). — f. ord o: sikre, paalidelige ord; seer til, i fulde ord fanger. Grundtv., Folkev. IV. 374b. — rig? saa figher fwldher either gotz som rafin effther aatzell. P, Lolle. nr. 333. Af udg. er (se gloss. sst.) fiwldher taget = ful, men Skønt dette ords bet. ligger nærmere ved å. lat. homo torvus, passer hverken skrivemåden eller bet. ret i meningen, — for f. o: gyldig, tilstrække- lig; gå for f. 9: tages for gyldig, vise sig pålidelig; blunekedæ han tha mz syn bras, tha skullæ han ickæ for fwllæ gaa. Rimkr.f4'; vet grunde venner, de gaa for fulde. Ranch. 51; dog vilde herr Mogens Gøye, Erick Banner oc flere deris anhang den (0: vesessen) icke forsegle, men gick allige- uel vå for fulde. Hvitf. IX. 23"; en spaadom hugser jeg, som gaar nu ud for fulde. P. Syv, Lovskrift til J. og n. Juel. ad. — stande (stå) for f. = gå for f; skal then, som stefine wil, lade stefiingen læse oc forkyndes for hans brofiel ... oc tha stande thet for fulde (1547). Rosenv:, Gl. L. IV. 215; (1867). Rosenv., Gl. D.1. 252; dette mit arbeid staar icke for fulde. Vedel, Saxo. fort. 21; det kand oc icke staa for fulde oc skiel, om nogle faa vedtager det. Hvitf. Bspkr. t1'; verba inrita, ord til forgæfis, som staa icke for fulde. Colding, Etymol. 1059; at skip- pernes fremviisping af de saa kaldede pontseddeler motte staa for fulde. Slange, Chr. IV. Hist. 1344. — tag for fulde disse veir og fugle sman, Bording. I. 270. — til følds o: til fulde, fuldt; da seer han seg oc tilfalds. Tavsen, Jesu passies hy- stori. 17"; vor lyst wi da til falds bestyrde. Ilegelund,:Calvmnia. 26. — gøre fuldt 9: a) tilfredsstille, betale; ær for alt thette forscrifne suo fult fore giort, at oss wel be- hawer (1397). Molb. 0. Peters. 72; thredwæ rynske gylden gode aff gul, som køpman kan aunæn folt met gøre j godb betaling (1463). n. D. Mag. I. 154; Ihesus Cristus hafuer fult giort for alle werdens synder (1510). sst. IL 888; den, der saa fuldt haver gjort i lavet, som hun ogsaa skal. Suhm, Saml, I. 1. 39; ther pinæss tee foræ therris sindher sa lengæ, til tee hafue fult giorth. Mandev. Rejse. 112.16; naar de ville ey lenger bo der, skulle de betiden tilsige deris husbonde oc giøre dem fuldt. Hvitf. IV. 10 (— satisfaciant, Geh. Ark. Årsb. II. 23). — b) udføre, sætte i værk; hiid atkomme oc then kerlig bebindning fult at gøre oc en herre oc konning her at samtycke (1483). Geh. Ark. Årsb. IL. 47. Smlgn. fuldgøre. — Som bio. helt, meget; han war fvlgladh. Romant. Digt». Il 802, 317; fuld mange vndher. sst. II. 3; the thz fulsaaræ kærde. Rimkr. 03; der om er giort fuld stor en bog. P. Smed. b3'; haffuer fuld saare heldet. Pallad., 8. Ped. Skib. b4'; Grundtv., Folkev. I. 232b; IL Ba; hele landet er fuld glad. Arrebo. Il. 72. Smign. isl. fall i sammensæen. — Fulde (fylde), go. 1) fylde; ta gedæ horn oe ful mæth hundæ miele. Årnemagn. Hdskr. nr. 187. 84.s; om tw haffmer offuermaade fult teg meth madh eller drieke. Mod. con- fit. 6; impleo, op at fulle. Vocab. 1914 (Colding, Etymol. 946: fyld- er); fullede heremitet den sæck fuld. Chr. Pedersen. II, 65, 109; som sig stedze vil fulde oc mette. Herm. Weigere. 957ir.; huorledis de kunde fulde kister met pendinge. Tidemand, Post. 1. 25'; TIL: 40. Ordet har endnu samme form på Kbhvns. amt. Smlgn. opfulde. — 2) opfylde; scrifften wille icke lade seg saaledes fyldes oc fuld- kommes. Tavsen, Jesu passies hystori. 15.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚢᛚᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.