Fromme

The Old Danish word Fromme can mean:

• no.
• 1) dygtighed, tapperhed; han war tha standen i høweligh vande, han trøsteth dogh a sin egen fromme. Romant. Digtn. I. 25 (jvfr. sst. II. 154); huar dyst oc tomey samen komme, ther skalt thu bewise thine fromme. sst. I. 62. —
• 2) gavn; som os æller waræ arfwingæ matæ til- fromme kommæ oc frw Margretæ æller hænnes arfwingæ tiil skadhæ kommæ (1899). Molb. o. Peters. 86; hwad heller thet wordær mæg til skadæ heller frome, Romant. Digtn. I. 101 = skade æller ære. sst. II. 215; Dipl. Chr. I. 842;- thz ær hwer man tijl frommæ ath. høre oc tagæ aff puttiligæ raadh. Rimkr. h4'; Chr. Pedersen. V. 495.30; (1538). D. Mag. I. 245; P. Smed. c3; Døded, 8; Jadbæ oss bliffwe wedh then troo, ssom oss Jøster, paa wor eghen skadhæ och fromæ. Tavsen. 89; Psalmebb. 191; D. Skuesp. 48; han kaste suinet ned til beggis fromme, Herm. Weig- ere. 18,17; Ranch. 17, 23; fromme oc skade skal gaa paa dem begge. Hvitf. JIL 61; Hexaemeron skref hand os til fromme. Hexaem. e2; vor Jesus skal dog komme til glæde, fryd og fromme. Kingo, Psalmeb. 69. — 8) lykke, velstand; mu ligger hand udi bolten spendt, er skilde wed all sin fromme. Grundtv., Folkev. III 757a. Smlgn. isl. frami; Adsen: frume; sv. fromma; Sch. u. L.: vrome.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚱᚮᛘᛘᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Fromme (II)