From

The Old Danish word From can mean:

• to.
• 1) dygtig, tapper, stærk; for søger, hwad i kwnne gioræ, æræ i så fromæ, som i ladhæ. Ro- mant. Digtn. II. 8; hun met hennes æræ wisæ j rad oc frommæ j hamisk oc ful hordæ j strjd. Mandev. Rejse. 8320; Brandt. 299.43; wthen han wore i gherningher saa from, ath han fingæ thz for syn mandom. Rimkr. 24, d1”, 45, d6”, f2”, g6; tha war saa stor en storm oc from. sst.n1; GI. D. Bib. 2, Msb. 18.25; Josva. 1.6; P. Lolle. nr. 1055; han er starck oc from till alle gode hoffuerek. Chr. Pedersen. V. 153.30; Lud..de sto. Kanuto. v. 1158; jeg saa emnd aldrig saa from enn hellenn, der mig thuorde vecke och biide. Grundtv., Folkev. I. 952, 404b; [IL 224b; Ranch. 68, 338. — han van mangæ fromæ strithæ. n. D. Mag. V. 104. —
• 2) god, heldig; from aghær. G). D. Bib. 2. Kg. 340 (se gloss.; Vulgata: agrum egregium; 1550: gode agre); tha fik han genesthen bør saa from. Rimkr. hø"; du (9: en kapun) est ve) fed oc from, Herm. Weigere. 74. —
• 3) udmærket, lykkelig; hwilkæt ær annæt folk, swo ærlikt ællær fromt. G1. D. Bib. 5. Msb. 4.s (Vulgata: inclyta); ther aff bliffuer Jacob gantske from, oc Israel. seg glæder. Psalmebb. I. 34. Smlgn. Ihre, Gloss. I. 606: from; Aasen: frum; Sch. u. L.: vrome.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚱᚮᛘ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.