Fri

The Old Danish word Fri can mean:

• go, fri til, vinde ved bej- ling; thæn vnge man pintess af stor ælskughoc friæth hennæ. Hel]. K vind-! er. 74.4. — redd mand frier ikke vakre moer. P, Syv. I. 88. nt. vrien bruges også med gst., se Sch. u. L. Frid (fred), no. hank. (< isl. fridr); thæn fredh æi hafftæ wordhæn brude, forthy at han war brudæn på thøm (1409). n. D. Mag. VI. 14; hiolde so stærkelege keyserens frytt, ath eng- en torde bryde hannem. Romant. Digtn. III. 9.5; 6.10 = fred. Chr. Pedersen. V. 8.25; 6.34; den hem- melske fred ... han beware ederss hierte. sst. I. 42. — han swaredhe: fridh meth edher. GI. D. Bib. 1. Msb. 43.23 (1550: verer til freds); aff onde menniskers frid oc forbund forødis de fromme mongelund. Herm. Weigere. 17; vdi frids. tid. Lyschand. 267 (når der sst. 611 forekommer: giorde et sterck fred oc forbond med han- nem, er ik. overført fra det flgå. 0.). — giff dig men til frede. Chr. Peder- sen. V. 272.52. — veer nw tiil frits. D. Skuesp. 74, 104; (1873). Ro- senv., G1. D. III. 188; konning Wold- emar vaar icke heller vel tilfrids. Hvitf. II. 100; hvo som huerkenretter for eller stiller sagvolderen til- frids (1615). Rosenv., G1. L. IV. 817; (1671). Vaupell, Griffenfeld. I Br. 0. Aktstk. 4; som jeg for- haaber, e. k. m. dermed er tilfridtz (1676). n. D. Mag. IV. 65. — til freds. n. Hemmingsson, Om Ect- eskab. 93. — Særlig bruges ordet ofte om den ved loven hjemlede sik- kerhed, så en berøvelse af freden bliver = at gøre fredløs; som hans fredh bleff hannom affhugghen for, oc hand er fordelt for til herritsting (1546). Rosenv., Gl. D. I. 93; (1551). sst. I. 144; Hans Jenssen ther vor sin fredt frahugen. sst.; schall ingen hereffter Jagsogis eller huggis fredt af til tinge (1521). Ro- senv., G1.L.IV. 56; tha mo bonden gøre hanum fredløs oc huggæ hans fred aff hanum met syt vapn. Schly- ter, Sweriges gl. Lagar. IX. 180 not. 95; bispen haffde fordelth oc huggeth freden till Jandzting aff alle euangeliske predicanter. Malmøb. 1v1; de lode och hugge freden aff nogle kiøbsteder. Rørdam, Monum. Dan. I. 625; ieg haffner giffuen skøling offuer en bonde oc Jader hannem hugge fra sin fred. Vedel, Saxo. 278; pro- scribo, giøre landflyctig, tage eller hugge freden aff en. Colding, Ety- mol. 1125. Oprindelsen til disse ud- tryk skal have været den skik, at sågsøgeren huggede i tingstokken med sit sværd til tegn på, at den sagsøgte var dømt fredløs; jvfr. Osterssøn Weylle: vaabentag. — Jod Oluff Mat- zen mælæ flreden aff Jess Nielssøn oe Per Jenssøn, som thee tilfforn til theres mandhelig fordelde waare (1496). D. Mag. 3. R. II. 20; effter saadan delæ meltes freden aff Powel Laxman (1503). Rosenv., GI. D. I. 81. — skullæ the samæ rodmen haffwe ful makth ath taghæ hans friidh af han- mm (1415). Rosenv., G1. L. V. 87; — skal han varæ plictug at fonghæ sin fridh igen oppå Landzkrunæs by- tingh. sst. Smlgn. ager-, an-, birke (u. bjærk)-, by-, guds-, gård-, hjem-, hus-, kirke-, kvinde-, plog-, ting- og ufrid samt tilfridsstille.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚱᛁ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Fri (I)
• Fri (II)