Framgang

The Old Danish word Framgang can mean:

• no. fremgang, held, udvikling; fyrst man talær om kirk- ins doms logh oc om hinnes fram- gongh. n. D. Mag. VI. 183 (= lat. processus); naar onde, vmilde men- niske haffue stedsse verdenss fram- gong her i verden. Chr. Pedersen. I. 69; successus, framgang. Vocab. 1314; P. Smed. bl; theraff kommer stor stanck oc ondt lugt, hworafi pestelents oc. anden sware siugdom haflyer sin rette uthsprung oc framb- gang (1537). Rosenv., G1 L. IV. 185; Jyeken oc framgongen haffuer verit wlige. Pallad., $. Ped. Skib. D8; at hans fordel oc fremsat kan haffue fremgong. Herm. Weigere. 15%; huor synden m saa haffuer sin forarbeydelse oc fremgong. Tidemand, Post. II. jø. — Framgé (gange), go. » gå, komme frem, foran; sønJes Skriver framgik inden alle fire stokke paa Randers byting (1468). Grundtv., Folkev. III. 611; huilke brefiue alle Jaglige gifine oc till tinge Jesde oc forfulde oc framgangne ære ved alle theres tiider oc datum (1490). Hibertz, Aktstk. om Århus. I. ege745 thz Wij soule eij fram gaa mz alt som store rætzel. De 15 Tegn f. Dommed, b2; skall same schultus framgaa oc antworde koningen syn Jange, wide stock. Rosenv., GI L. 1V. 74; framginge thy oc bad, them Gud saa til hele (1541), Rosenv:, Gl. D. IL. 131; der de vaare fremgaane, fulde de bag effter dennem ind i byen. Vedel, Saxo. 446, 227; (1595). Secher, Retter: tings D. 50; en anden (o: engel) maae fremgange, der Satan var for- viist for frelseren den sande i ørken tørre lande. Hlexaem. 87. — 2) ske, opfyldes; alting er mu framgaad, som propheterne haflde om spaad. Pgalmedigtn. I. 81b; huad de tencko paa, maa strax for sig fremgaa. H. Thomissøn, Psalmeb. 221; det er enønsk, der aldrig fromgaar. Grundtv., Folkev. Il. 41a — dett skall rete aldrig vorde sea. sst. IL" 39D, — 3) forløbe, gå bort; then tidh, syw daghe haffde framgonghet, flod ens wain flødhe pan jorden, Gl. D. Bib. 1. Msb. 7.9; 18.1; ickæ bunckæ maa brydes, for æn the tree dage ære framgangnæ (1496). Fynske Aktstk. 46; hand skulle Jeflue vdi trysens tiue aar der effter, der de vaare fram- gangne. Chr. Podersen. V. 360.23 naar en gestebudens dag vaar frem gongen. Job. 1.5 (1550; 1607: vare omme); lige som samme aaf vaare framganget. Herm. Weigere. 265". — merkhed er framgonget, och det sande Jiwss liwser nw. 1, Joh. 2.s (Chr. Pedersen, 1550; 1607: for- ganget). — mut. tm. forbigangen, foregående; borgemestere oe kiem- enere haffue fornøget oss theres byskat aff Aars for thette sar, nw næst fram- gengendes ær (1487). Huberts, Akt- stk. om Århus. I. 50; venne wi wore born til at læse den framgangendisdags euangelium op, saa nødis de til atlære det, inden den anden søndag kommer. Pallad., Visitatsb. 42.16: alt det fremgangende onde bleff for- glemt, som det skeer, naar en god aften kommer effter en ond dag. Pål- lad., S. Ped. Skib. g3. Måskenlig kun en fejlagtig form for 1. tm. Smlgn. framfarende u. framfaxe. — 1. tm. i samme bet.; samme breffue paa fore, gaardt wor hannem fraa- Pååett ny wii thenne framgangen feyde (1837). Khist. Saml. VIL 589; Ro- Uonv; Gl. D, I. 48; hvad der stred hed fremgangne domme (1598). Se- ther, Rettertings D. 26. — 4) opleve, gennemgaa; ieg haffuer det alt framgaanget, huad prophetehoffde spaat om mig, det er mu alt- sammen fuldkommet, Psalmedigtn. ,5 147D. Smlgn. Schlyter: fram ganga.Tramgavl, no- den forreste gavl (med indgangsdøren); naar du få gaa ind i huset igennem gadis Gore, da staa stille i forstuen oc see paa fremgaflen. Comenius, Opladne Dør. $ 540 (= t. fordergiebel). Der tænkes på den ældre byggemåde, da hvsone havde gavlene mod gaden.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚱᛆᛘᚵᛆᚿᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.