Fotseri

The Old Danish word Fotseri can mean:

• no. usømmelig tale. Moth. Denne ræk- ke ord erklæres af Moth i første redaktion (nr. 769) for tyske, men optages i sidste redaktion (nr. 774) uden denne bemærkning. Stamordet er af Moth optaget nærmest i tysk form; men findes også i nord. sprog; smlgn. Fritzner: fudflogi; Aasen: fud; Rietz: fod. Ordets oprindelse er i høj grad omstridt, se Grimm, Wb.: fotse og fut. Fov), se fugl. Fra (fran, frå, fræ), fho. 1) fra, bort fra; hawer skøt och affhænt fran sich och fran sinæ arwinge (1398). Molb. o. Peters. 31; (1438). Geh. Ark. Årsb. II. 39; Dipl. Chr. I. 107; Rosenv., Gl. L. V. 306; IV. 74; om thu hawer thik ey skøt hæden bort, hæden fran wor adel port. Ro- mant. Digtn. II. 244 = fra. sst. 1. 141; toghehenne fran graffuen. Brandt. 247,4; fran om morgenen oc til tærcæ timæ. Hell. Kvinder. 4.19; Asmwnd hans søn tog ieg bode fran lift oc swnd. Rimkr. b2"; GJ. D. Bib. 1. Msb. 13.4 (1580: fra); tha loft en frem og skar vor Herre Jøss fran sten- stwdhen. Mod. confit. 18, 24; (1509). D. Mag. Il. 146; (1565). sst. IL 168; dine ledemod ath skildiss hwert fran anden. Chx. Pedersen. II 402; Psalmebb. I. 142; falle fran Guds oerdt. Malmøb. uiv; ieg drog fran Colding (1590). Rørdam, Univ. Hist. IV. 365. — thy lagde udt fram Berme och udt fram Bemne-bryge, Grundtv., Folkev. III. 3090. Den sidste form er vistnok kun en slet skrivemåde; jvfr. dog Rydqvist. IV. 28, 817, 443. — man maa thy och engælunde fram them fallæ. Rimkr. 22"; gomde Adam sigh fraa Herræ Gudz antlath. G1.D. Bib. 1. Msb. 3.; Rosenv., Gl. L. IV. 12; toge en groff bondesøn fraa plaawen. Tidemand, Jerusalems Forst. a7; det, i skulde tære til Ka- rup oc fraa. P. Smed. c3; er vud- uiget fra sit gamle skin oe brug. Herm. Weigere. 6. — nedher tryk- ken fræ tek. H. Suso. 180.6. Jydsk form, se Varming. $ 73. 3. — 2) for, over for? suared det liden smaadreng, oc hand stod kongen fra.Grundtv., Folkev. IL. 311a = hiaa. sst. III. 809b. — 3) for, byd stvejen for; thenn er icke y werdenn thill, dy will en fod frawige. Grundtv., Folkev. I. 101b; ick er then kempe y ferdtt, ther ieg vediis fraa. sst. ]. 1460. = der for ieg redis ville. sst. L 145; du vocbte dig fra ulffuen. sst. I. 1542 — 4) for, til (ud- trykkende et forhold mellem gentagne ord); skulle de Gud beskue ansict fra ansict. Psalmedigtn. I. 182b, 226. — at wi kunde dag fra dag blifiue fromme. Tidemand, Sjæl. Urtegd. 01%; din induol for siugdom gaar vå dag fra dag. 2. Kr. 2115 (1580,1647); (1558). Rosenv., GI. L. IV. 268; øffnede hannem der til dag fra dag. n. Hemmingssøn, Om Ect- eskab. 145; Vedel, Saxo. 413; for- merede sig kong Christens vleylighed dag fra dag. Hvitf. VIII 336, 156; omen dag fra dag blef tam hoos iom- fruu side. Hexaem. 199. — reyste bisp Kiætel landet foed fra foed. Hvitf. V. 136; vilde helder, at reli- gionen saa sacte fod fra fod, tid fra tid skulde opuoxe. sst. VIIL 225. — cesim, hug fraa hug. Vocab. 1514. — hand haffuer opmanid hans adel, mand fra mand. Hvitf. VIII 45; viritim, mand fra mand. Colding, Etymol. 1445; Nucleus latinit. 2079. — swa screfueth j then samæ jortebogh, oxdh fran ordh på Jatine (1431). Årb. f. nord. Oldkh. 1874. 421. not. 3; ludendes ord fran ord, som her effter staar screffuit (1802). Rosenv., GI. D. I. 27; wi ville sée demne sang ord fra ord. Tidemand, Sjæl. Urtegd. s5; Vedel, Saxo. 393; verbum a verbo, ord fraa ord. Colding, Etymol. 1410; Nucleus latinit. 2020; Ped. Pårs. 1.B.2.S. — han meg fortøfftedæ stwnd fra stwnd, Rimkr. 16". — tid fran tid at lære. H.. Smith, Urtegaard. 1546. a4” = tid fra t. udg. 1577. a4; som. dagligen paafindis oc thiidfra tid jo mere oc mere optagis (1576). Rosenv., GI. L. IV. 293. — aar fra sar (1554). n. D. Mag. II. 177. Smlgn, Fritzner: fra 1). — 5) om (et em-ne); then rosens gord, ther jech søwde fraa. Romant. Digtn. IL. 7; i tierill, i siger det sagte fraa. Grundtv., Folkev. I. 2952; III. 1942; er det, som hand siger fra. sst. TIL. 5842; er thett icke anditt for en mand, thend stuore saudenm gaar fraa. sst. III. 579b; H01b., M: poet. Skr. (v. Liebenb.). 383. Smlgn. Fritzner: frå 6) og af 4) ovf. Jvft. æ. sv. fran, se Rydqvist. V. 92, 188.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᛏᛋᚽᚱᛁ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.