Forvoxe

The Old Danish word Forvoxe can mean:

• g0.
• 1) voxe for stærkt; naar de verdslige folek deris begeringe foruoxer. Hvitf. Il. 329; (= quo mundanæ cupiditatis furor vehementius inardeseit. S. R. D. V. 606); inter- lncatio, affsnittelse paa træ, naar de forvoxe. Colding, Etymol, 689; Nucleus latinit. 796. — tm.a) vox.et for stærkt til, for gammel; en daatter gir on fader hewmelig vaag- enhed, den stund hun er vng, at hun motte bliffue foruoxen. Jes. Sir, 42.13. (1607, 1647; 1550: bliffue gammel); det er en forvoxen radiis, hun er grenadeer - messiy, Det lykkelige Skibbrud. A.3, 8. 9. — b) voxet bort fra, fri for, overmægtig; nogal disciplin er hand foruoxen. Ranch. 61; end er de herrer to hver anden ej forvoxen. Hexaem. 70; self uden saadant verek de megen virkning giore, self krænokelse forvogst' al krænek- else medføre. sst. 147. —
• 2) over yoxes med; skæris aff dem de wnyt- telige grene, forsømis de, da foruoxe de met wnyttige grene oc blad. n. Hemmingsson, Om Ecteskab. 141; mange gaarde laa øde oc. foruoxte met skow oc marck. Hvitf. VI. 92;fortoget, som næsten med røer och u-krat er forwoxssen (1695). D. Saml. V. 238. Smlgn. ht. verwachsen, Mt. verwassen (se Sch. u. L.) og forgro ovt. Forvragen (-wægen), tm. for- kastet, forkastelig; mæn iek er alleled forwragen oc owerdugh. Gl. kgl. Saml.nr. 1586. 56" (jvfr. Brandt. 229.5); at han, som.ær forvræghen, skal ey alstings forfares. I. Suso, 1386. Forvundre; se forundre. - . ødelægge,, Forvuste (vysto, go. odelægge, MOS 0 Ommedener yndhoden ev par I8dis saa forreffuet oc forvustet. II. Sthen, Ligpr. 0. M. Ulfstand. +: fotvustede alle omliggende : "4 i yrvustode afte om. -—- 6 cøner 05 forbrende Gometicam. Tysohand, 197; liffiand, - Sol så vystet. P. Reson. 9 8. Sulgn. Sen. + L.: vorvosten, 16 rylsten.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᚠᚮᛋᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.