Forvise

The Old Danish word Forvise can mean:

• go.
• 1) henvise; ieg for- uiiser teg til beggiss wore scriffuelser. Tavsen. 162; (1822). Rosenv., G1. L. JV. 87; wij wille ther lade ether foruisse ind paa wore egenne orlogs skib (1581). D. Saml. IV. 175; ieg foruisde hannem i Skaane til Barne- hel. Herm. Weigere. 124; (1585). Rosenv., G1. D. IV. 72; være pligt ig at fordre vore brefdragere med godt fordrelse og ikke forvise thenom til borgerne om fordringskab (1597). D. Mag. VI 204; huort heden iég vil foruise den gunstige læser. Hvitf. VIIL 20; alle undersaatterne skulle igien forvjsis til deris rette herre oo kønning. P. Resen. 217; Chr. V.D, L. 2-17-18. —
• 2) anvise, udvise; thet stik jord, som t. ær forwiså ok wåstiket (1462). Matzen, Panteret, 158. not. 1; skall hannom forviises serdeles lon therfor (1521). Rosenv., GI. L. IV. 6; (1537). Rosenv., G1.D. II. 11; fri ildebrånd, som skov- fogden skal forviise hannem i skoven (1882). D. Mag. VI. 279; hvilken afgift jeg tilpligter mig at yde paa de steder, han mig forvisendes vorder (1601). n. D. Mag. Il. 158. Samme bet. har ordet vistnok i Rosenv.,l. D. MIL 2, i det meningen af ord- ene: Oluff Sørenssenn sit faldt at forvisse, vistnok er: tilkende O. S. hans bede til tilbagebetaling. Jvfr. forevise. — 8) bortvise, afvise; tha schal handt foruiisis af gordten. n. D. Mag. I. 318; skulle samme wintne icke anammes fore fyllest, men skulle forwiises oc forkastis (1537). Rosenv., GI. L. IV. 174; huo som er blu, lader snart foruise sig oe duer icke til at tigge. Tidemand, Post. I. 89; forthi han war laugsøgt, for- uiste the bannom (1882). Rosenw, Gl. D. IV. 17; (1599). Rørdam, Univ. Hist. IV, 455; fordi sende- budene icke gaff kong Friderich sinlbørlige tittel, da bleff de foruiste. Hvitf. VIL 34. — med gst. og hen- synsbet. forvise fra; kongen skenck- te hannem fiør og fæ, som hand haffde forbrudt oc foruiste hannem ickonlandet. Vedel, Saxo. 496; huileke bleffue Suerrige foruiste. Hvitf. VIII 84; forvjste propheten Jandet. Jersin, Mirakler. e10'; de tegnis med et tyfve-brænde oc forvjsis meenigheden. Comenius, Orbis pictus. 389; Chr. V. D. L. 2-18-11; 2-9-15. Smlgn. Sch. u. L.: vorwisen; sv. førvisa. — I Vedel, Saxo. 243: skarpeligen foruiste hannem, er ordet opfattet som = irettesætte, se Gloss. sst. og V. S. 0., jvfr. t. verweisen, men ordet bruges vistnok i bet. 3), jvfr.: repulsædeformitatem. P. E. Mullers udg. 564.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᚠᛁᛋᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.