Forvende

The Old Danish word Forvende can mean:

• go.
• 1) vende bort; menniskene skulle såa forwendis mod dommedag fra Gud. Chr. Pedersen.I. 26; da fornende han sit ansicte, . ath han ville gaa til Iherusalem. Luk. 9.5 (Chr. Pedersen; 1550: vende); samme gyllandiske konge haffde for- uent sin daatters sind fxa hannem til kongen afi Oplandene. Vedel, Saxo. 181, 127; ingen er saa foruilt oc for- uend met sind oc hierte fra en anden, at den staar jo til met liste at om- uendis. Vedel, Hundrede Viser. II. nr. 10; Gud haffuer hans naadrettelige besøgt oc foruent aff all blod- tørstning oc grumhed. Hvitf. VIIL 239. —
• 2) fratage, løsrive, be- røve; havs foreldre haffde hagtt ther kongebreff paa, dog thet er ban- nom fornentt fore, saa handtt nwingen haffer therpaa (1552). Rosenv., GJ. D. I. 188; dette bleft allsammen for- uent hannem fra. Pallad. 9. Ped. Skib. i5; befryetede sig nu, at den (9: en pengesum) kunde Jætteligen bliffue hannem foruendt. Vedel, Saxo, 390; fornefinde vasaller aldrig skulle bliftne foruendt Danmarckis rige fran. Hvitf. TIL 62; paa det ingen sin ret derved maa forvendis (1621). Rosenv., G1. L. IV. 335. —
• 3) hindre, til- intetgøre; der Erick kunde da ing- enlunde foruende hans daarlige forsæt. Vedel, Saxo. 86.10; gaff hun han- nem karrigskaff, oc der met fornende hun de andris gode gaffuer. sst. 117; saa drog hun til Kiøbenhafin och for- uende dett hoss Bendix, saa hand skulle icke tale med mig (1602). D. Mag. III. 32. —
• 4) forandre, for- vandle; the bleftte forwendæ tijl trold. Rimkr. h2; alt closteret er forwent met anden bygning. Chr. Pe- dersen. II. 127, 169; huilehet vii tha effter theris radt ville forvende y bedre maade (1521). Rosenv., Gl. L. IV. 67; Psalmebb. I. 168; II. 80; sadane tancker fornye oc for- wende eet menneske oc saa got som føde hende paa thet ny. P. Eliesen. 48; du haffuer foruent min graad til en dantz. Ps. 30.2; wi skulle for- wendis. 1. Kor. 15.5 (Chr. Peder- sen; 1550; 1607 : forandres); foruende huer mands tale ilde. Herm. Weig- ere. 102; Kortvending. v. 198; ] Tidemand, Post. I. 72; Vedel, Saxo. 3; Grundtv., Folkev. IL 141b; hves der falder i, til flinte- steenen haard forvendes samme stunde. Hexaem. 110; J. Holst. Oecono- mia nova. V. fort. 2; søluet er forvendt til skum. P. Syv. I. 22. — særlig: forandre til det værre, fordreje; domme plege at forwendiss i fire honde maade, først for redsel, for venskaf, for had, for gaffuer.e Chr. Pedersen. I. 80; then for- neffnde falske oc forwende dom. Mal- møb. 12; paa thet, at Guds sehike schal icke forwendis. P. Eliesen. 133; ment du, at Gud dømmer wret- ferdelige, eller at den almectigste for- uender retten. Job. 8.3 (1550, 1647); som foruende deris vey og følge deris vronge vey. Ordsp. 2.4; en quindis ondskab foruender hendis aasiun oc formøreker hendis ansiet. Jes. Sir. 25.1 (1607, 1647). Jvfr, V. S. 0.: forvendt, hvor der anføres flere prøver af bibelovst., de ældre oversættelser have dog ikke dette ord på disse steder. — 5) anvende; paa thet, att all forskrefine rente maa rettelige fornendis till Trundhiems domkirke (1555). D. Mag. VI. 308, 198; anden stor bekostning therpaa at foruende (1576). Rosenv., GI. L. IV. 296; Wegener. 266. not. 14; (1592). Ro- senv., Gl D. IV. 346; foruende all deris flid der hos, at de Lybske icke sla dennom i nogen feyde met de Hollender. Hvitf. VIL 132; hvis om- kostning kong. majest. giort oc for vendt haflver. P. Resen. 216; dette sidste haver L. Tørning forvendt paa de Danske. P. Syv. Il. 77; (1687). Geh, Ark. Årsb. II. 273. Smlgn Sch. u. L.: vorwenden; sv. fårvinda og bortforvende ovf. og uforvendt ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᚠᚽᚿᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.