Forvare

The Old Danish word Forvare can mean:

• go. 1) vogte, gemme, bevare; thethet swo forware, ath the sine nabo enghen skathe gøre. Schlyter, Swe- riges gl. Lager. IX. 4633 som vaar der indlagde i borgeleye oc at for uare staden. Chr. Pedersen. V. 427. so; saa kand endrectighed forwaris wdi alle mode, P. Eliesen. 185; lig- esom et tobeligt barn, der haffuer mad nog for sig oc duer icke til at foruoren oc brugen. Tavsen, Post. vinterd. 178"; det, met huilkit den wgudelige kand fordøre sig fra sit wgudelige væsen. E. 3.0 (1560; 1607: at vare sig); Vedel, Saxo. fort.29; forglemmer stolsbroder at foruore kniffue och suer (1598). Hist. Tdskr. I. 464; hand os haffver frelst oc vel forvaret. Gerner, Hesiodus. 179. — 2) sikre, bekræfte, gøre fast aftale om; haffwæ saa forwaret med hans nade, ath wii och i alle sculle nydm Norges Jagh, frybed och gods rættæ bodær. Chr. J. Dipl. 7; wi wille gifte thennem wort breff, ther- meth the paa samme eyendomme til erfluelige eyendome maatte wære be- naadiget oc forwahret (1589). D. Mag. VL 279; dog at ieg der inden bliffuer tillbørligen fornaridt. Hvitf. VIL 72; gid! den, som solte, icke ved skrift- lig contract vilde forbinde den, somkiøbte, oc icke pacter oc fordrag med haand oc segl skulde forvares. B.! Tott. I. 55. — If. være tjent med; skaffe enhuer den (0: sagfører), som hand kand forvaris med (1643). Ro-r- senv., Gl L. IV. 446 (= som de kunde være forvaret med. Chr. V. D. L. 1-9-7); dersom dette suerd vorder noget af skade, da findis her ey noget andet i disse land, som du kant være foruaret med. Vedel, Saxo. 74; der efter antager skipperen, hwiskibsfolk hand agter fornøden til skib- et, oc hans reedere i længden kunde være forvarede med.' Chr. V. D. L. 4-1-1. — ikke vel. forvaret 0: ikke rigtig i hovedet; han endog for tolv aar siden ikke har været vel for- varet (1635). K hist. Saml. VIL 177. Dette udtryk høres endnu jvfr. Molb. 0. og V. 8.0. — 8) bevise; meth muileke de ville foruare, at Jegemens begerelse skulle icke vere dødeligh synd i ecteskaff. Chr. Pedersen. IV. 456... — 4) forsyne, udruste; skibene skall oc vere foruaret met bøsser oc krud før, end de vdløbe. Hvitf. VIIL 260; der hand formerck- ede, at byen var velforuaret og vilde spilde nogen tid. Lyschand. 280; de Dythmarsker hafde opkast en vold, som i den store hast ey kunde blifve san ferdig oc forvarit. P. Resen. 12. Smlgn. Sch. u. L.: vorwaren; sv. férvara.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᚠᛆᚱᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.