Forvant

The Old Danish word Forvant can mean:

• to. forbunden, hør- ende til, beslægtet, hengiven; andre forpligtiger, hvorledes at hand skulde være konning Fredrik og hans somner forvandt (1536). n. D. Mag. TIL 16; forbinde wi fore borgemest- ere, raademend oc meenige borgere dennem met nogen degne, peblinge sller andre scholens foruante noget at befatte (1562). Terpager, Ripæ Cimbricæ. 505; attu forskaffer till vore hoflsinder, saa och begge wore cantzlie thøg och foruanter, tisligeste till wor drabanter saa mange wogne (1587). D. Mag. V. 116; (1588). sst. II. 233; alle førstelige stammer, som det danske kongelige huss ere forvandt. Vedel, Hundrede Viser. tilskr. ad"; tog klerckeriet, som vaar hannem foruandt, [hannem] ned aff steylerne oc førde hannem med pro- ces ind igien i byen. sst. II. mr. 36; den dødis venner oc næste foruante, som igien lefluer. HH. Sthen, Ligpr. o.M. Ulfstand. 24; (1610). K bhvns.Dipl. I. 587; (1651). D. Mag. 8. R. IV. 129; hvor i land vor sags og bunds-forvanter sit folk opkaste. P. Syv, Lovskrift til J. og n. Juul. ad”; jeg legger reve-snarer tiit formin nær forvant. Kingo, Sjungek. UL. 121. Smlgn. Sch. u. L.: vorwant; sv. førvandt og blods-, forbundsfovant.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᚠᛆᚿᛏ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.