Fortysse

The Old Danish word Fortysse can mean:

• go. dølge, fortie; der som naagen bruger argelist oc for tysser naaget, aff huilcket en anden tilfoyes nogen skade. Herm. Weig- ere. 227"; forvente, at en anden skulde fortosse det, som hand icke self kand tie. Er. Roterod, Om Høviskhed. 43. — hun mett bindjs wel schulle vere tilfreds att forttyscbe sagen, imedens jeg leffuer. Chr. IV. Breve (1680- 40). 208. Udg. ville på sidste sted læse: fortyste; men dette go. findes vist ikke. Egenlig behøves ingen ret- telse, da det tilsvarende ht. ord er vertuschen = nt. vortussen, se Sch. u. L. Smlgn. tysse.Fortå (forte), no. 1) kvægvej, græsgang, fælled; fundum vnum cum Jibera forta vndique intrandi et exeundi (1238). S. R. D. VIII 242; ynum agrum cuni forthæ et fægangh in Alsle marck (1267). sst. VIUL 150; thæn aunæn i heel slaar innæn bysæns ræt ællær fortaa. Univ. Jub. Samf. Bland. I. 148; ager oc eng, skoff oc marck, fuortte oc fegang (1484). D. Mag. IV. 10; the aff byen skulle nyde, bruge oc beholde skogh, marke jorde, fortaa, fælet oc alt annet, som innen forne. markeskell cexe (1486). Hiibertz, Aktstk. om Århus. I. S1; hand inworde Lilde Bøgæ met gard oc gordsted, fiorthe oc fælet (1496). 0.Nielsen, Gl. Tingsvidner. 22.7; fore alle kiøbstederne, saa Jangt, som theres forthoo oc friheder recker (1522). Rosenv., GI. L. IV. 110; her Jep Heye skiencte Køpnehafm stadh j" marck for hans quegh, handh haffuer. gangendes paa stadz forthan (1529). Kbhvns. Dipl. I. 842;- thet moo luckte effter hanss gamblæ fortæ, Tavsen. 182 (= t. mist, se sst. 832); then Jodt, som frue Lyene till- fallen er uti Palsgaardt uti gaardtt og grundtt oc bygning, uti skoff oc marck, fiskevandtt, forthe oc fellett (1546). Rosenv., GI. D. L 96; for 'Sømer- holms: gaardt att haffve och beholde med all sin retthe tilliggelsse, ager, eng, skouff, marek, fiskevand, feegang, forthaa, fællitt (1572). sst. III. 156, 210; skall enn partt borgernne were wdtuist paa byenns forthaa nogle smaa løcker och haffaer till att jndtheppe sammestedtz (1586). Geh. Ark. Årsb. IIL till. 71. — 2) jordstrimmel (langs en bygning, vold: el. lign.), fortov; then forthaa liggendes vdmet stranden nædhen for hans gordt, huilken iordh, som er i syn bredhæ våt meth stranden threttan sielenske alne (1511). Kbhvns. Dipl. I. 287, 846; (1504). sst. IL. 178; findis rendestenene at were lenger vdlaugdte gader och for- tene til forhindring (1609). sst. IL. 552; huis v-rensel som findis paa der- ris huses fortaa oc vdj rendestenene. sst. II. 756; een wor gaardh meth garsrum, hawerum oc fortaa (1492). Geh. Ark. Årsb. II till. 141; huo samme jord haffuer i hand oc heffåt, were forplictet att holde rentt oc ferd- igtt for then med frij fuortte wd till gåden (1581). Hubertz, Aktstk. om Århus. I. 210; 'D. Saml. VI 116. — the skulde gøre reth skææll, huath fortaa eydes at nære, oc huar uiidh som uolden oc thet hærstredbe fraa for mølle aff arild haffuer næreth (1495). Fynske Aktstk. 70; forthæ, locus submænianus. Colding, Diet. Herlov. Smlgn. A. Berntsen. I 9; II. 35, 38; III. 449; Lund: forthe; Molb. Diall.: forte; Mo1b., Gloss.: forte; Nationaltid.%s 1879; Schly- ter: forta. Det kan vel betragtes som sikkert og alm. erkendt, at ordet har ovenfor fremsatte betydninger, ligesom at den sidste del af ordet med rette af Kofod Ancher (Jyd- ske Low. 318) og n. M. Petersen (Ann. f. nord. Oldkh. 1847. 274 anm. 2) er forklaret som = isl. tå 1(jvfr. Schlyter: ta; Rietz: tå 1). Mon ikke den første del af ordet egen- lig har en dobbelt oprindelse, nemlig dels fho. for (i bet. 2), dels (i bet. 1) sjef, af fø — isl. fjår, smlgn. far, se Rydqvist. II: 162, IV. 26, og sam-mensætningerne fåtå, fetå hos Rietz. 770. Med hensyn til bortfald af j se fåskr. f. Philol. II. 304 og fering (u. fjerdung) samt fænden ndf. Hvis åen ældre udledn. af fho: hos. af isl. Yjå (se V. 5.0. og Mo1b. 0.) er rigtig, vilde dette ord afgive prøve på en lignende lydudvikling, og trods de af Rydqvist. IV. 79. not. 3 gjorte indvendinger synes hin mig sandsyn= igere end afledningen af hus. Smlgn. også forligt ovf: — Når forte blandt andet særlig bruges om den rundt om gårdene til opholdssted for kvæget, &l natteleje, under malkning 0. lign. udlagte plads (se A. Berntsen. anf. st.), kan denne bet. fremkomme ved begge afledninger af forstavelsen. At forklare ordet af fortog (se ovf.), smlgn. Vv. $. 0., Molb. 0., Ny illustr. Tid. 1879. 310 strider både mod de gldre skrivemåder og passer ikke til bet. I).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᛏᛦᛋᛋᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.