Fortykke

The Old Danish word Fortykke can mean:

• go.
• 1) være ukær, volde mishag; hannum thz fortøttæ, mith blodh han ydh pas iorden gøttæ, Rimkr. b2; at hwn er saa affholden, thet fortøckere (1) alle danneqwindere wdi Opslo (1517). D. Mag. IV. 279; thenom fortyeker, att wij kalde Gudtz moder wort lift. D. Eliesen. 262;aadant fortyekte bisp Iens Anders- sen, Hvitf. VIn. 147; mym styfl- moder thett fortogtte, att ieg saa well formate. Grundtv., Folkev. II. 1572 = fortøgtte. sst. IL 157. —
• 2) være utilfreds med; builket hand da hogeligen fortøchte och angrede (1565). Khist. Saml. IL 300; Br. Rus, 21; ieg »oygis dog mett mymn lille lycke, bans rigdom will jeg ey fortyeke. Kortvending. v. 1424; som fortyckte, at her Bent Algudssøn skulde det (2: slottet) inde haffue. Hvitf.VII. 477; -Lyschand. 89; hvad stads hand derfor faa'r, det skal jeg ey for- tykke. Bording. I. 25. — hans kongl. may. derud) giør ingen forskiell paa os søskinde, meget mindre skulle ville fortyeke paa noget, som hand selfver bekiender tilbørligen at være (1658). [n. D. Mag. V. 80; paa saadan deris disjunetion fortykte mayesteten (1660). D. Saml. 2. R. II. 104; der ieg saae siden madden, fortyckte ieg der paa. Jammersm. 148. — 8) ringeagte, ikke ænse? han bort gik forsmaændhe æller fortykkendhe, .at han hafidhe - sold første fødelse. Gl: D. Bib. 1. Msb. 25.4 (Vulgata: parvipendens). Smlgn. isl. fyripykkja; æ. sv. for- thykkia, se Rydqvist. VI. 128 og tykke ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᛏᛦᚴᚴᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.