Fortvile

The Old Danish word Fortvile can mean:

• go. fortvivle; fortuiler endelige saa, at han kommer sig selff aff dage. Herm. Weigere. 104; for-tuiffle. sst. 153". — fortuiler, despero. Colding, Dict. Herlov. —- f. på 0: mistvivle om, ikke have tillid til; fortuilede hand paa sit liff. 2. Makk. 9.15 (1550, 1647); de, som fortuile paa alle deris egne gerninger o6 aleniste bygge paa Guds barm- hertighed. Tidemand, Sjæl. Urt- egd. 58%. — tm. a) håbløs, hen- synsløs, ryggeslos; das wor der eh megtigh, offnergiftuen och plat forthuilet, friboren mand, som hede Ifver, hand giorde mange bode fattig och riigh stuor hoflmod [och] offuer-last. Chr. Pedersen. V. 507.18-19de forløbne muncke oc de fortuilede proster. Hvitf. VIII 147; fortuilet, exspes. (Colding, Dict. Herlov. (Etymol. 1209: fortuiffiet); det slet fortvilte pak (0: de onde engle), hof- færdig stif i sinde. Hexaem. 31; da cen fortviflet storm i Østersøe ham klemte. Kingo. i Wieland, Dske. sVers. VIL 276; de vare vredactige, fortvjlede, blodgierige. Gerner, He-siodus. 36; at kaste og løbe er/fortvilet verk. P. Syv. L 111; Abrakadabra. A. 1. S. 1. — b) forelsket; han wor saa fortwiled paa kongens daatter, at han det foke acte kunde. Chr. Pedersen. V. 234.s; hand bleff fortuilitt pas indseck, hun giorde hanem till ind arm gicck. Kortvending. v. 2546; handtt Dleff fortuilitt paa en herig. sst. v. 2827. Smlgn. forsuffet b).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᛏᚠᛁᛚᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.