Fortryde

The Old Danish word Fortryde can mean:

• go.
• 1) volde ærgrelse, smærte; tha for trødh hanum thet ganze sart, ath then jwncker matte fher ey wæræ. Romant. Digtn. II 92; dett fortrød Tune gantske storlige, at hand hannem saa foractede. Chr. Pedersen. V. 3613; det fortrød hannem, at de bespaattede hannem end der til met. 2. Makk. 7.s9 (1550, 1647); Vedel, Saxo. fort. 18; det vden tuil hafluer fortrydt den gantske slect, oc de derfaare' haffue besoret sig til sammen, Vedel, Hundrede Viser. II. ur. 31; B. Tott. I. 21; II. 240; naade, mig af kongl. majt. wederforis, fortrød encke dronningen paa det hæfftigste, Jammersm. 244; den. (9: kronen) faar jeg, om Saten end selv det fortrød, i Abrahams skiød. Kingo, Sjungek. II. 165; det skal derfor ey fortryde mig det at sige,som andre ey haffver fortrødt at giore. Gerner, Ilias. b1. — lade sig f.; føle ærgrelse over, være uvil- Jig til, undlade; Leviathan sit hoffu- et brød, hans mact lodst dig for-tryde. Axrebo. II. 90; begyndte derfore at eftersætte fornæfnde Jørgen Pedersøn, hvilcket konning Erich loed sig høyeligen fortryde. P. Resen. 205. jeg lader mig det nu icke fortryde, t jeg haver haft uden aarsag stor modsigelse: Gerner, Epitome. 15. — Hillebrand Jod seg jokj for tryde och sawde saa then same stwnd. Io- mant. Digtn. Il. 22; du maat icke lade dig fortryde eller skamme at gøre kundskafl. Herm. Weigere, 140%; tm. fortrødet. sst. 229; her Woldemar lod sig ieke fortryde udaff den stene-stue-dør at bryde. Grundtv., Folkev. II. 13b. —
• 2) ærgre sig over, være vred over; han mwone thz saaræ fortryde, ath Judhernæ, the wethæ meg then bøn. Rimkr. i2; vaar der en blant dem, som fortrød, at de rosede hannem saa megit. Chr. Pedersen. V. 426.19; Undervisn. om Skriftemål. 22"; huer gang ieg nefinte Sten eller Lise, da fortrød i dett och war afigunstig deroffuer (1602). D. Mag. III. 30; der hand fik at vide, at en duelig ung karl skulde have en lad og doven pige, fortrød hand meget derpaa. P. Syv. II. 64. — 8) angre; effter de haffue skrifftet oc fortrydt deris synder. Hvitf. V. 79; i dag givt, imorgen fortrydt. P. Syv. I. 87. Skønt Rydqvist. I. 227 vil hævde ordet som oprindelig nordisk (jvfr. tryde ndf.), må det vistnok betragtes som dannet under påvirkning af Tysk, jvfr. nt. verdråten, se Brem.W b. I. 258; ht. verdrieszen samt fortråden ndf,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᛏᚱᛦᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.