Fortrædelig

The Old Danish word Fortrædelig can mean:

• to. = fortråden; høfferdighe, vmilde eller fortrodelighe menniske. Chr. Pedersen. IL 367; sagde Asaria Hosaia son oc alle for tredelige mend til Jeremiam:: du linger. Jer. 43.2; huilcken som taler til nogen fortrædelige ord, vndsiger eller gor nogen mand den anden trusel. Hvitf. NI. 551; IV. 11 (= verbis malis contumeliosis, que manyng dicuntur, Geh. Ark. Årsb. II. 20, 23); fantis de hannem fortredelig faåre oc hans keyserlige maiestat whorsomme. sst. V. 255; protervus, fortrædelig. Col- ding, Etymol. 1317; Nucleus la. tinit. 1880. — Som bio.; som såa for- trodelig mod Gud bruge slig weyer- styggelighed, Tavsen. 260; som ere den hellige aand fortredeligen mod- standige. Tavsen, Pater noster, a6; ingen tør frygte sig for dette suerd, wden de, som fortrædeligen giøre ille (1859). D. Saml. IV. 154; motvilligen oc fortredeligen udi saadan Guds fortørnelse at frembture. (1643). Rosenv., G1. L. IV. 865. -- For: trædelighed (-trødelighed), no. — for- træd; thet gior thw icke aff saa groft wanuittighed, att thu ey weedst bedre, men aff cen velluilig fortrødelighed og indtend, hadsk ondskaft. Tavsen. 122; de nære sig aff wgudeligt brød oc dricke aff fortredelighedsens vin. Ord- spr. 417 (1550; 1647); 2. Sam. 6.1; kunde Gud icke lenger lide saadan fortredelighed, Jøgn, bespottelse. Tide- mand, Sjæl. Uriogd. y5; vaar on bonde aff fortredelighed fortryeker sig oc icke vil giftuo sin Jandgilde. Tide- mand, Post. IL. 146"; protervia, for- trædelighed, Colding, Etymo). 1317; Nucleus latinit. 1881; rammes der ey boed paa, da skeor det af fort. elighed, pandtis for 2% (1699). Ge. Ark. Årsb. VI. 34. — Fortræden (-trøden), to. = fortrædelig; ther giordhe then forskrefine Oncker sgh fortrøden oc wilde ey giøret (1462). D. Mag. IV. 239; de ere werstygge- lige faar Gud och wlydige och for- trødne och wnøttige till alle gode geminger. Tit. 1.16 (Chu. Pedersen); Bom. 1.28 (Chr. Pedersen); vaare der oc nogre, som vaare fortredne ocville icke lade dem døbe. Chr. Pe- dersen. V. 290.63 bewaare. oss. fra all then willie, som er ond, falsek, forthræden, forherdet. P. Eliesen. 35; Rosenv., Gl. L. V. 233; der faare skulle wi icke vere fortrødne til denne amindelse. Tidemand, Post. ;I. 1097; huor kleinmodig, fortræden de forbittert Ieremias der offuer skulle blifte. Jersin, Mirakler. c9; ieg war meget fortreedden offuer den snack. Jammersm. 81; Bording. I. 178. "7 Fortrædenhed (trødenhed), no. = fortrædelighed; her wnder beslutis all fortredenheyt oe wlydelsse. P. Elie- sen. 11, 307, 358; iorden er fuld met fortrødenhed. 1. Msb. 6.13(1550, 1647); Pallad., Visitatsb. 19.s3; er dette mit forsæt bleffven til saadan en for- trædenhed och haardnackenhed, at ingen tigg paa jorden kand kome mig til at igjenkalde det Jøftte. Urfé, Astrea. IL. 31; du din fortrædenheds natur af dragen har annammet. Bor- ding. I. 85; hand, som aff fortredenhedlen offver floden springer oc ey med ret beskedenhed affvasker sine finger. Gerner, Hesiodus. 142.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᛏᚱᛅᚦᚽᛚᛁᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.