Fortrådenskab

The Old Danish word Fortrådenskab can mean:

• 10. = fortrådenhed; hwa som stæwænd. wrthær oc møthær ækki, han gialdæ byæn for sin forthrodænscap een øræ pæmningæ. Univ. Jub. Samf. Bland. L 160; hwo som segh lader vdsøghe for sijn widerliig gialå aff fortraden= skopp aff wort giilde. Suhm, Saml. I. 2. 212; fortrodenscap mot sine overmæn. H. Suso. 187.20; der som fort penninge icke redelig våkomme aarlig aar, men aff nogen fortrodenskalf igen holdis (1552). Pynske Aktstk. 120. — Fortræd (rød), no. 1) = fortrådeuskab; sidder han kongs breft over hørig mæt for thred. Geh. Ark. Arsb. Il. 7; han wyl icke bliuæs Wyth rætæ, udhæn flylær ufh aff stadh- æv mæth howmodt och fortredt. Rosenv., GI. L. V. 247, 554; huo som det icke giøre vill, bøde thrj mark for huer dag, hand ligger der lenger med fortred. n. D. Mag. VI 105; at wi anseendis sligt deris for- træd oc wlydelse skulle endeligen aff- sige en rotsindig dom. Hvitf. IV, 368. — dette alt, som greffaingen bod, giorde Michel gerne vden alt fortrød. Herm, Weigere. 69 (= nt. an allen yordret. v. 1609). — tage f. 9: blive vred, utilfreds; Herodes her for- skrokkis ved, dend barne-boddel tog fortred aff dend, som fører naade. Kingo, Psalmeb. 189. — 2) skade, uret; om du gør mine dotter naaget fortred. 1. Msb. 31.30; kong Adel- redus fornam saa det languarig for- tred oe wrot. Hvit£. I. 119; fornæftnde Gustafi Erichsson, som kong Christen haffde gjort alt fortræd. sst. VIL D1'; sligt it fortræd. sst. II. 374; saadant fortrød, som de Engelske oftte er skeet til Bergen. sst. VIL 78; ieg dig haftdert det store fortred. Psalmedigtn. I. 165a. Smign. Sch. u.L.: vordret. Ordet er fk. i V. 9. 0., sv. førtret hank.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᛏᚱᚮᚦᚽᚿᛋᚴᛆᛒ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.