Fortænke

The Old Danish word Fortænke can mean:

• go. 1) med hensyns- bet., upers. rinde i hu, være Vit- terligt; som ether well fortencker, at wor forfadher erchebiscop Jenss haffwer giffwet ether noghre mercke- lighe article fore (1499). Geh. Ark. Arsb. V. 84; P. Bliesen. 145; som eder alle vel fortænker og vitterligt er. (1581). Hist. Tdskr. 4. R. V. 316; som etther wden thuiffle wel fortencker, huorledis kongl. maist. haffner beviligit (1548). D. Mag. VI. 216; (1554). sst. II. 74; (1555). Rer- dam, Univ. Hist. IV. 65; som eder maa vel fortencke, at wi sidst vaare hos eder til Vordingborg. Hvitf. IV. 602. — personligt mindes; tha for- tencke thesse werdughe fæthre wæl, at nw for ect aar giordes her een evig fryd. Chr. I. Dipl. 288. — Undertiden kan det ikke med sikker- hed afgøres, hvilken udtryksmåde der er brugt, således: som 'ethers nade forthenoker. Allen, Aktstk. 55; kon. matt. fortencker well, at tha bleffaet bebreffuett (1528). n. D. Mag. V. 311. — tm. som har betænkt, overvejet; gøwe wi oc skøde 0 affhændæ meth beraad oc forthænkt oc goth wiliæ. Molb. 0. Peters. 26; the kwnne ther wd aff hente dess større frwektt, nar the fortenckte oc saa beredde Komme till att høre sorifftens wnderschede wdi predickin. P. Eliesen. 386. — især i forb. være f. 0: tænke på, være beredt på, sørge for; wars alverlighæ for- tænkt, hwre saadanæ skadhæ, kan Vtafl wæries (1501). Geh. Ark. Årsb. IV. 294; Tavsen. 21; at wij mme altijd were fortenchte herpaa, at Vij ville haffue onde menviske at leffue med. Tavsen, Post. vinterd. 126; skulle the, som giore samme begrafiu- else, were fortenckt at holde maade- lighed (1576). Rosenv., Gl. L. JV. 294; wi) haffue schreffuit thig thill, att thu schulle were fortenekt vdj att forsehafle thid haflve, salt (1576). n. D. Mag. I. 13; (1583). D. Saml. V. 154; (1393). D. Mag. IL. 281; atdj strax ere fortenekt vdj att giøre tilføringh jnd for wort slott Bahus. (1611), Hubertz, Aktstk, om Ar- hus. II. 22; skulle alle sognefoleken være fortenckte at findis i kireken (1643). Rosenv., Gl. L. IV. 368. Smlgn. tilfortænkt. (Derimod bruges i Dsk. Klosterlæsn. I. 3 tm. il bet. forud betænkt, overlagt; vare optænde mot hannem aff for- thænkter ondskab. s. 158.; hvilke dødz radh samanlagdhæ mot hannem aff forthænkte ok fulkommen ondzskæ, sst 1549). — 9) huske fejl; La- us her vdi fortenker sig, thi saadant findis ingensteds hoss Saxonem. Ly- sehand. 266. — 3) mistænke; duest fortenekt met dette, at du skulde vide aff Lampis død. Herm. Weig- ere. 239: (1588). Khist. Saml. WIL. 219; kong Byrge haffde brødrene fortenckte, at de stode hannem effter liffuet. Vedel, Hundrede Viser. Il. nr. 39; for dette forbund skyld ble kong Hans bøyeligen fortenckt hos de Suenske. Hvitf. VI 110; VIIL 226; efiter Normendene daglig tog offuerhaand, oc hand som deris landsmand bleff hoyelige fortenckt bode hoss kongen oc indbyggerne. Ly- schand. 187; DB. Tolt I. e3; sam vor høyligen fortenckt at hafve været raadgifvere. P. Resen. 171. Smlen. Sch. u. L. vordeuken; Rydqvist. VI, 128: forthænkter og ufortænkt ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᛏᛅᚿᚴᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.