Fortælje

The Old Danish word Fortælje can mean:

• 50. fortælle, opregne; thet wore snare Jangt at ber beskede- lige fortellie the wnderlige teghen, wor Herre lader daglige skee. P. Eliesen. 185, 170: skede desse forferlige tegn, huilke jeg wil alene der fore seriffne oo fortelie. Tidemand, Jerusalems Forst. 23; der som ieg skulde for- telie om Gideon, Hebr. 11.52 (1550; 607: forteller; Chr. Pedersen: tale); (1854). D. Mag. V. 348; effter gam- mel brug vil ieg fortelge. Herm. Weigere. 4; kiger. hannem ind i hiertet oc fortelier 'oc betyder hannem hans tancker, Hegelund, Svsanna. 50%; de' fortelie oc regne op faar Gud,huor lenge de. haffue arbeydet. Tide- mand, Post. I. 74%. '— han fortolde almuen same ordt, som stodt udi same breff (1599). Rosenv., Gl D. I 275; fortelte ieg hannem fortellingen om Walters sag. Jammersm. 184, 163. Holberg har oftere formen: fortalte, se Jeppe på Bj. A. I. s. 3, Mindre poet. Skr. v. Liebenb. 37; tm. fortalt sst. 37, 282. — vore forfedre haffue fortelet oss det. Ps. 44.2 (1550; 1607: fortaldt; Chr. Pedersen: sagde); hafluer den ene fortællet den anden, huorledis tiden vaar forløben. Lysohand. VI; naar wi fanger fortelled hans syskens aff- kom. sst. 176; hafver forteldt den gandske sag. P. Resen. 302; hvor- om adskilligt blifver fortællet. Slange, Chr. IV. Hist. 769. Swlgn. Seh. u. L.: vortellen samt tælje og ufor- tælt ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᛏᛅᛚᛁᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.