Fort

The Old Danish word Fort can mean:

• bio. 1) frem, afsted; vilde atter almuen med soldaterne endelig været fort og nederlegge fienderne ... saa rykte de fort (1645). D, Mag. V. 48. De anf. ord ere af en bornholmsk beretning. — 2) hurtig, stærkt: vejr-kulen drifver jacten fortere, end aarerne galeyen. Comenius, Op- ladne Dør. $ 464; — da demningen kom bort, flød bekken dobbelt fort. Kærligh. u. Strømper. A.2. S.1. Smlgn. Aasen: fort; Rydqvist. V. 108-9; Sch. u. L.: vort; Grimm, 'Wb.: fort. og Sanders, Wb.: fort anm. Fortabe. go. 1) ødelægge, til- intetgøre; huore the skulde Jhesum fortapæ. Hell. Kvinder. 16.2; for- tabe oss vsle aff jordhen. H. Suso. 41.31; (1488). n. M. Pet., Lithist. I. 117; at jæk ey maaskee skal for- tabæ ællær forderfiwe thik j weyæn, Gl. D. Bib. 2. Msb. 39.5; regnede der ild oc suogel ned aff biemmelen oc fortabte dem alle (Luk. 17.2 (Chr. Pedersen; 1550: ødelagde); da faartabede han dem strax, som ieke trode. Jud. 5 (Chr. Pedersen; 1550: forderfluede); huo det icke gør, han fortaber sig self der vnder. Herm, Weigere. 128; kongen skulde icke saa elske keyserens venskaft, at hand der offer maatte fortabe oc forspilde sin egen kongelige maiestatis ære. Vedel, Saxo. 529. — If. gå til grunde; bii oc huningh fortapes oc skipman tapes. n. D. Mag. V. 236; frøet gifluer de diendis quinder deris fortabte melck igien. IU. Smid, Læg- cb. VI 58". Smlgn. isl. fyrirtapa.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᚮᚱᛏ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.